Grønne køer, russisk gas og CO2 - myter og realiteter
Danmark kan mere – men er det nok til at indfri klimamålene? Danmark og resten af verden skal gennemgå en markant grøn omstilling, hvis klodens klimaforandringer skal begrænses. Med Parisaftalen har verdens lande sat et mål om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader, mens vi i Danmark arbejder på at reducere udledningerne med 70 procent 2030 og opnå klimaneutralitet i 2050. Derfor har vi i denne rapport undersøgt, hvordan det står til med den danske klimaindsats, og hvordan vi når i mål med den grønne omstilling - også i landbruget.