12 % af danskerne har sociale medier som primær nyhedskilde
På trods af, at danskerne benytter moderne nyhedskilder i højere grad end tidligere, har majoriteten af danskerne stadigvæk traditionelle nyhedskilder som primær nyhedskilde. Der er imidlertid også indikationer af to bekymrende tendenser. Der er for det første dele af den danske befolkning, som på de sociale medier primært får ikke-journalistisk behandlede nyheder. For det andet får særligt de unge, som kan være dårligere til at vurdere nyheders troværdighed, nyheder fra sociale medier.