Grønne køer, russisk gas og CO2 - myter og realiteter
Danmark kan mere – men er det nok til at indfri klimamålene? Danmark og resten af verden skal gennemgå en markant grøn omstilling, hvis klodens klimaforandringer skal begrænses. Med Parisaftalen har verdens lande sat et mål om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader, mens vi i Danmark arbejder på at reducere udledningerne med 70 procent 2030 og opnå klimaneutralitet i 2050. Derfor har vi i denne rapport undersøgt, hvordan det står til med den danske klimaindsats, og hvordan vi når i mål med den grønne omstilling - også i landbruget.
Gå direkte til download af rapporten
Ruslands krig presser EU til en hurtigere omstilling
I denne rapport sætter vi fokus på en række af de fremtrædende udfordringer, som krigen i Ukraine og Danmarks grønne omstilling rejser. I kapitel 2 ser vi først nærmere på, hvilken betydning det russiske marked har for Danmark og EU, og hvad vi forventer, krigen kommer til at betyde for den almindelige dansker. Vi kaster også lys over det danske gasforbrug, og hvordan Danmark kan bidrage til, at Europa hurtigere bliver uafhængigt af russisk gas.
Danmark har meldt sig som et grønt foregangsland, og den danske regering er fortsat i dette spor med et ambitiøst udspil til en ny CO2e-afgift. Men Danmark er et rigt land og har allerede udledt en stor mængde drivhusgasser. En analyse i kapitel 3 viser, at når man ser på de samlede udledninger siden 1990, har både Danmark og EU allerede opbrugt deres del af verdens samlede CO2-budget. I det lys er Danmarks og EU’s nuværende klimapolitikker ikke tilstrækkeligt ambitiøse.
Danskerne har høje forventninger til klimapolitik
I kapitel 4 viser vi resultater af en spørgeskemaundersøgelse lavet til denne rapport. De peger på en bred opbakning fra befolkningen til den danske klimaindsats og 70 procent-målsætningen, men samtidig at de yngre generationer mener, at den nuværende klimaindsats ikke er vidtgående nok. Resultaterne peger også på, at mange økonomiske modeller og Finansministeriets regnemetoder ikke lægger lige så meget vægt på fremtidige generationer i vurderingen af klimainvesteringers rentabilitet, som almindelige mennesker gør, når man spørger dem direkte.
Kraka og Deloitte foreslog i 2020 en høj og ensartet CO2e-afgift som et vigtigt instrument i den grønne omstilling. Det gør vi stadig. En analyse i kapitel 5 peger på, at CO2-afgifter på tværs af lande har haft målbare effekter på udledningerne og ikke synes at have negative makroøkonomiske konsekvenser i øvrigt. I kapitlet undersøger vi også vigtigheden af, at forbrugere og virksomheder har tiltro til den klimapolitiske linje i fremtiden.
Omstilling af landbrug er en fælles opgave
Landbruget spiller en helt afgørende rolle, hvis Danmark skal nå i mål med 70 procent-målsætningen i 2030, da branchen står for ca. en tredjedel af Danmarks udledninger. I kapitel 6 tager vi temperaturen på landbrugets klimaindsats indtil nu. Vi trykprøver nogle af argumenterne mod en CO2e-afgift på landbruget og undersøger, om der er nogle gode alternativer. Landbruget skal ikke stå alene med udfordringerne i sektoren. Det er håbet, at analyserne om landbrugets udledninger kan inspirere til en drøftelse af, hvordan samfundet i fællesskab får skabt grundlaget for en fair og reel omstilling af landbruget i en klimavenlig retning. Også således, at andre lande kan se, at det kan lade sig gøre. Det bliver en svær manøvre. Diskussionen om landbrugets udledninger bør ske gennem inklusion frem for i en stemning af ’dem og os’.
Disse og flere andre analyser kan du læse i denne rapport under med temaerne:
• Rusland og Ukraines effekt på dansk økonomi
• Status på klimaindsatsen
• Danskernes holdning til klimapolitik
• Konsekvenserne ved en CO2-afgift
• Landbrugets omstilling
• Et bud på en klimaplan frem mod 2050
