CO2-afgifter er et effektivt instrument til regulering af drivhusgasser
Klimaminister Dan Jørgensen har i et nyt interview i Børsen kaldt CO2-afgifter for en ”skrivebordsøvelse” og en ”Georg Gearløs-agtig model”. Men afgifter er et effektivt værktøj til at reducere drivhusgasudledninger.
Analysen er nævnt på Berlingske.dk den 20. maj 2020.
Vores analyse viser, at afgifter er et effektivt værktøj til at reducere drivhusgasudledninger. Ensartede afgifter sikrer nemlig, at alle har de samme økonomiske tilskyndelser til at reducere CO2-udledningen, og at reduktionerne dermed bliver foretaget de steder i økonomien, hvor det lettest og billigst kan lade sig gøre. Direkte regulering og subsidier vil derimod gøre den samfundsøkonomiske omkostning ved den grønne omstilling større.
Danmark har da også allerede en afgift på CO2 for den ikke-kvoteomfattede sektor og Danmark er langt fra det eneste land, der benytter afgiftsinstrumentet. På nuværende tidspunkt er 20 pct. af de samlede globale drivhusgasudledninger dækket af en afgift. Lande som Sverige, Norge, Finland og Canada benytter allerede CO2-afgifter, og flere er i gang med at udvikle nye systemer, herunder Kina og Tyskland. Desuden har EU et kvotesystem for reduktion af drivhusgasudledninger, der dækker alle medlemslande.
Alle de nordiske lande beskatter CO2-udledning og den nuværende danske CO2-skat på 177 DKK pr. ton CO2 er blandt de laveste. Sverige har med en afgiftssats på mere end 800 DKK pr. ton CO2 den højeste afgiftssats. Finland beskatter CO2 med en afgiftssats på mere end 450 DKK pr. ton CO2 for transportbrændstof og mere end 400 DKK pr. ton CO2 for andre fossile brændstoffer. Norge benytter sig af en differentieret afgiftssats, der varierer mellem sektorer, hvor den generelle skat på råolie fx svarer til 340 DKK pr. ton CO2. Alle fire lande deltager desuden i EU’s kvotesamarbejde. CO2-afgifter er dermed hverken en ”skrivebordsøvelse” eller en ”Georg Gearløs-agtig model”.
Læs mere om effekten af CO2-afgifter i den fulde analyse, som kan hentes nedenfor.
