Alle taler om de unges mistrivsel – her er fem akuttiltag til at ændre kurs nu
Ungdommen er ikke en hvilken som helst gruppe borgere, men samfundets fremtid. Det er derfor på høje tid, at vi tager ansvar for dette, ikke mindst ved at regulere og forme de digitale landskaber, som de navigerer i.
Af Anders Dons, Nordisk CEO, Deloitte og Peter Mogensen, Direktør, Kraka
Debatindlægget er bragt i Berlingske den 9. august 2023.
I en tid, hvor internettet og sociale medier har gjort os mere forbundne end nogensinde før, står det paradoksalt nok klart, at flere og flere unge føler sig ensomme og mistrives. Den udvikling, mener vi, skal stoppes nu. Det er positivt, at de unges trivsel også er et tema på Christiansborg, men der er en risiko for, at emnet nu hensygner i kommissioner i årevis.
For at forhindre dette har vi i regi af Kraka og Deloittes Small Great Nation-projekt udviklet en handleplan med en lang række konkrete forslag, der kan forbedre trivslen. Vi har også designet en akutpakke, som vi vurderer, vil kunne øge trivslen blandt unge, og som kan gennemføres her og nu. Akutpakken er udarbejdet i samarbejde med en række førende eksperter på ungdoms- og uddannelsesområdet.
Et af de helt centrale forslag i akutpakken er bedre regulering af sociale medier og digitale platforme. Vores undersøgelser peger nemlig – ligesom mange andre rapporter – på, at der bag de unges blinkende skærme gemmer sig en trang til at komme ud i det virkelige liv og en længsel efter fysisk samvær med de jævnaldrende.
Tech-selskaberne har alt for længe fået fripas til at indrette og designe deres platforme til at være maksimalt vanedannende, hvilket kan gå ud over blandt andet sociale behov og indlæring. Det fripas skal inddrages nu. Vi foreslår derfor mere regulering af de sociale medier gennem blandt andet krav om ingen markedsføring målrettet mindreårige og bedre overholdelse af aldersgrænser.
Men skærmforbruget er næppe den eneste årsag til den stigende mistrivsel. Forskere og analyser peger på, at præstationspres og tempo i uddannelsessystemet også er en væsentlig forklaring. Historiske reformer har øget forventningen til, at de unge skal kunne lære mere på kortere tid og med færre pauser. Derfor foreslår vi med akutpakken blandt andet mere fleksibilitet i uddannelsessystemet og bedre muligheder for ro og refleksion. De samlede forslag i akutpakken er:
- • Udvid forsøg med færre skoletimer i grundskolen, saml op på erfaringer fra skoler, som allerede har afkortet undervisningen, og afsæt samtidig ressourcer til styrket tilbud om blandt andet lektiehjælp og længere åbningstider i fritidsordninger.
- • Omformuler karakterbeskrivelserne på 7-trinsskalaen, så de har fokus på viden, kunnen og mestring frem for mangler.
- • Afskaf elementer fra fremdriftsreformen fra 2013 såsom årsprøver, krav om fremdrift og maksimal studietid på alle videregående uddannelser.
- • Indfør forbud mod visse typer af vanedannende algoritmer, som for eksempel automatisk ’videre til næste’-funktioner på sociale medier, streamingtjenester mv.
- • Indfør krav om ingen adfærdsbaseret markedsføring målrettet mindreårige.
Akutpakken er et delelement af vores samlede handleplan, der kan læses i den seneste Small Great Nation-rapport »De smukke unge mennesker – fra skole, skærm og stress til fremtidens håb«. Nogle ville måske sige, at det er en gratis omgang at foreslå en masse tiltag. Implementeringen af dem har en pris: Mange af de anbefalede tiltag kræver enten ressourcer at gennemføre og/eller reducerer arbejdsudbuddet gennem for eksempel øget tid i uddannelsessystemet.
Men vores holdning er, at de positive effekter på lang sigt til fulde opvejer de umiddelbare omkostninger. Der kan nemlig være gevinster at hente ved forbedret trivsel, blandt andet fordi det kan give lavere udgifter til behandling af psykisk sygdom, og fordi bedre trivsel kan øge sandsynligheden for at gennemføre uddannelse. På den måde kan tiltag, der forbedrer unges trivsel, ses som vores bud på en 2. generationsreform, som kan forbedre de offentlige finanser ved at forbedre livsvilkårene for en gruppe borgere.
For ungdommen er ikke en hvilken som helst gruppe borgere, men samfundets fremtid. Det er derfor på høje tid, at vi tager ansvar for dette, ikke mindst ved at regulere og forme de digitale landskaber, som de navigerer i.
Lad os ikke være generationen, der mistede vores unge til ensomhed og mistrivsel. Vi håber, at politikerne vil høre vores opråb og finde inspiration til konkrete tiltag i vores handleplan. Ungdommen kan ikke vente længere. Det er på tide at handle.
