Gode lærere er guld værd i kampen mod mistrivsel
De lyse nætter er her, studenterne springer ud. Det er tiden, hvor vi hylder ungdommens ubekymrede livsglæde ”ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler”. Men faktum er, at et stigende antal af vores unge mistrives.
Af Anders Dons, Nordisk CEO, Deloitte og Peter Mogensen, Direktør, Kraka
Debatindlægget er bragt i Jyllands-Posten den 29. juni 2023.
Den senere tids debat om unges trivsel har givet anledning til et godt spørgsmål: Kan det virkelig passe, at danske unge har det særskilt dårligt? Hvordan ser billedet ud, når vi sammenligner os med vores europæiske naboer?
For bedre at kunne forstå omfanget af trivselsproblemet gennemførte vi derfor for nylig en komparativ analyse, hvor vi undersøgte, om den stigende mistrivsel blandt de unge er et isoleret dansk fænomen, eller om det samme gør sig gældende i andre europæiske lande.
Analysen viser, at trods vores position som et af de lykkeligste lande på verdensplan er Danmark det land i Europa, hvor ungdomstrivslen faldt næstmest i perioden fra 2013 til 2018, kun overgået af Litauen.
Generelt forholder det sig sådan, at jo højere et lands velstand er, og jo mere lige velstanden er fordelt, des bedre trives landets indbyggere. Og jo højere arbejdsløshed i landet, desto dårligere trivsel. Derfor havde vi forventet, at Danmark lå i den gode ende af trivselsskalaen. Men tværtimod ligger Danmark i den kedelige ende af skalaen, og når vi tager højde for de økonomiske og sociale karakteristika, ser de danske unges situation endnu værre ud.
Retfærdigvis skal det siges, at 88 pct. af de unge i Danmark trives.
Men vi skal ikke lukke øjnene for dem, der mistrives. Især ikke, fordi mistrivslen er stigende. Heldigvis er der meget, vi kan gøre for at knække kurven. Især hvis vi som forældre, skoler, foreningsliv og lovgivere går sammen i fælles front for bedre trivsel.
Én ting er åbenlys: En vigtig del af løsningen findes i klasselokalerne. De fleste kan tydeligt huske de støttende, inspirerende lærere, vi selv havde i vores skoledage. Dem, der lærte os at lære og troede på os i en grad, så vi faktisk også begyndte at tro på os selv. På samme måde kan de fleste af os huske en lærer, som gjorde det modsatte. Læreren påvirker ikke kun det faglige niveau, men også elevernes trivsel. Den sammenhæng har vi nu fundet belæg for i data.
Vores undersøgelse viser, at de lærere, der er bedst til at skabe trivsel i deres klasser, reducerer elevernes sandsynlighed for at mistrives med 10 procentpoint i forhold til de lærere, der bidrager mindst til elevernes trivsel. I Danmark, hvor ca. 12 pct. af eleverne har lav trivsel, kan vigtigheden af en god lærer næppe overvurderes. Hvis alle elever i Danmark havde en af de lærere, som løftede trivslen mest, ville den samlede andel af elever med lav trivsel i 2020 være blevet næsten halveret - fra cirka 10 til 6 pct.
Selvom det er meget forskelligt, hvor meget lærere bidrager til elevernes trivsel, tegner der sig et mønster. Vores data viser, at lærere, der har gået på læreruddannelsen, i gennemsnit bidrager mere til trivsel end ufaglærte vikarer og andre, der ikke har en læreruddannelse.
Der er kort sagt et væld af gode grunde til, at vi skal få dygtige, uddannede lærere ind i klasseværelserne. Ikke kun for faglighedens skyld. Der skal selvfølgelig mere til for at komme trivselsproblemet helt til livs. Men nu hvor vi ved, hvor vigtigt det er, at vi har gode, uddannede lærere i vores klasselokaler, så lad os sørge for, at det er tilfældet landet over. Det kan være med til at give alle vores børn den bedste chance for at trives.
