• Kvaliteten af grundskolen – og særligt folkeskolen – er af afgørende betydning for samfundets effektivitet og lighed på lang sigt. En af forudsætningerne for en velfungerende folkeskole er dygtige undervisere. Der er mange elementer i at sikre dette, herunder rekruttering af dygtige studenter til læreruddannelsen, folkeskolens evne til at ansætte læreruddannede, og folkeskolens evne til at fastholde medarbejderne - særligt de dygtigste. Dette notat sætter fokus på en række af disse forhold.

• Det faglige niveau målt ud fra gymnasiekarakterer hos personer, der gennemfører læreruddannelsen, er faldet i den analyserede periode. Denne konklusion er baseret på to fakta: De læreruddannede har i perioden fået relativt lavere karakterer på deres gymnasiale uddannelse sammenlignet med resten af deres årgang. Det gælder både for de bedste af lærerne, de typiske lærere og de dårligste af lærerne. Oven i dette er der siden 90’erne sket en markant forøgelse af andelen af en ungdomsårgang, som gennemfører en gymnasial uddannelse, hvor tallet nu er over 70 pct. Dette må i et vist omfang have sænket det faglige niveau for de gymnasiale uddannelser og trækker også i retning af et faldende fagligt niveau hos de læreruddannede.

  Denne konklusion går igen, hvis man i stedet ser på læreruddannelsens evne til at rekruttere blandt de bedste med en gymnasial uddannelse. Fig. a viser andelen af hhv. de 5.000 og 10.000 elever med højest karakterer fra deres egen årgang, der ender med at gennemføre en læreruddannelse. For de 5.000 bedste elever er denne andel gået fra 8 pct. i 1997 til 2 pct. blandt de elever, der færdiggjorde deres gymnasiale uddannelse i 2011. 

•  

• 

   

• Samtidig med den stigende udfordring med at rekruttere de dygtigste unge til at blive læreruddannet, har folkeskolen set over hele perioden 1997-2017 oplevet en kraftig stigning i andelen af undervisere, som ikke er læreruddannede, jf. Fig. b. I 2017 var det 18 pct. af lærerne i folkeskolen, som ikke var læreruddannet (12 pct. målt i andelen af fuldtidspersoner). Der var et midlertidigt fald fra 2009 til 2012, som kan hænge sammen med et faldende antal børn i skolealderen og en stigende privatskoleandel, men stigningen fra 2012 til 2017 kan ikke forklares ad den vej. Stigningen skyldes ikke et øget antal pædagoger, som fortsat kun udgør omkring 1 pct. af de ansatte i folkeskolen, men er hovedsageligt drevet af personer uden videregående uddannelse, som udgør omkring 10 pct. af undervisere i folkeskolen i 2017.

•  

Vores analyse viser ikke tegn på at der er en øget medarbejderflugt fra folkeskolen. Der er en svag tendens til, at jo længere man har været færdiguddannet lærer, jo lavere er sandsynligheden for at arbejde i folkeskolen. For lærere uddannet i år 2009 arbejdede 46 pct. i folkeskolen året efter endt uddannelse, faldende til 42 pct. otte år senere, og det er samme mønster, som gør sig gældende for tidligere årgange af folkeskolelærere. Omvendt er der en stor del af de læreruddannede, der hverken arbejder i folkeskolen eller med faget bredere set. Sammen med den høje andel af ikke-læreruddannede undervisere tyder det på, at folkeskolen har et rekrutteringsproblem – det handler dog i højere grad om at tiltrække de nyuddannede.

Der er flere blandt den fagligt stærkeste gruppe af nyuddannede lærere, der bliver ansat i folkeskolen efter endt uddannelse, end blandt den mindst fagligt stærke gruppe. Til gengæld forlader de fagligt stærkeste lidt hurtigere folkeskolen end de fagligst svageste, således at der efter 10 år er lige mange blandt de fagligt stærkeste som svageste. Dette billede har været konstant i de sidste 20 år, og der er ikke stærke tegn i analysen på, at det er blevet sværere for folkeskolen at holde på de fagligt stærkeste lærere nu end tidligere. Men selvom udfordringen ikke er blevet større, ligger der også her et klart forbedringspotentiale, hvis folkeskolen i højere grad end i dag kan fastholde de dygtigste af lærerne.

Analysen indeholder også en række resultater om lærere på tværs af en række lande. Denne del er baseret på data fra OECD’s Programme for the International Assessment of Adult Competencies (PIAAC). En sammenligning af lærernes egne færdigheder i læsning, matematik og problemløsning viser, at de danske lærere har et færdighedsniveau, som ligger i midten blandt de undersøgte lande, men betydeligt under færdighedsniveauet for de lande, vi normalt sammenligner os med, hvor Norge, Sverige, Tyskland og især Finland ligger væsentligt højere.