• Hovedkonlusioner

Hvis man er heldig at gå sammen med elever med en stærk familiemæssig baggrund i grundskolen, så får man også selv, alene af den grund, højere karakterer, højere uddannelsesniveau og højere indkomst.

• Det skyldes såkaldte klassekammerateffekter, som opstår, når klassekammeraterne påvirker den enkelte elevs præstation i skolen eller elevens livsforløb efter skolen. Effekterne kan fx opstå ved, at klassekammeraterne fungerer som gode eller dårlige rollemodeller eller ved, at de forstyrrer undervisningen.

• Klassekammerateffekterne har en betragtelig størrelse, som gør dem samfundsmæssigt interessante.  Således vil en stigning i den forventede indkomst for klassekammeraterne på 1 pct. medføre en stigning i den forventede indkomst for den enkelte elev på 0,2 pct. 20 år efter grundskolen. Det svarer til, at en elev som starter i en middelgod klasse, får 4-5 pct. højere indkomst, end hvis hun var startet i en middeldårlig klasse. Vi finder lignende klassekammerateffekter på afgangskarakterer fra folkeskolen, beskæftigelsesgraden og uddannelsesniveauet.

• Så længe der er mindre end 15 pct. ikke-vestlige elever i en klasse, så er der ikke en yderligere negativ effekt af at gå i klasse med ikke-vestlige elever ud over effekten fra deres familiemæssige baggrund. Hvis andelen af ikke-vestlige elever overstiger 15 pct., hvilket svarer til 3 ud af 20 elever, har det en yderligere, negativ effekt på indkomsten for de øvrige elever 20 år efter grundskolen.

• Klassekammerateffekterne er generelt stærkere for de socioøkonomisk svageste elever. Vi finder således, at elever af forældre med små indkomster oplever stærkere klassekammerateffekter, mens effekterne er insignifikante for elever med forældre med store indkomster. Effekterne af andelen af ikke-vestlige indvandrere i klassen er generelt stærkere for ikke-vestlige indvandrere end for de andre elever.

• Analysen viser, at en mere lige fordeling af elever efter forældrebaggrund og herkomst kan øge den samlede indkomst. Konkret vil en helt lige fordeling af eleverne, så elevsammensætningen er ens på tværs af skoler, resultere i en gennemsnitlig stigning i erhvervsindkomsten på 0,6 pct. Det svarer til en samlet årlig gevinst på op til 11 mia. kr. fuldt indfaset. Resultatet indebærer, at der ville være et betydeligt samfundsøkonomisk tab ved en systematisk niveaudeling af elever i grundskolen.

• En mere lige fordeling af elever efter forældrebaggrund og herkomst vil også øge ligheden i samfundet. Næsten hele nettogevinsten tilfalder de 40 pct. med de laveste indkomster, mens resten stort set ikke påvirkes. Indenfor de forskellige indkomstgrupper er der dog både vindere og tabere.

• En mere ligelig fordeling af eleverne kan fx fremmes ved at ændre skoledistrikterne eller ved at indføre grænser for andelen af socioøkonomisk svage elever på en skole. På længere sigt, kan der også arbejdes på at skabe mere blandede kvarterer fx via byplanlægning og byfornyelse. Der er også muligheder for andre tiltag, der kan modificere effekterne af en koncentration af ressourcesvage elever på en skole, fx i form af ansættelse af særligt dygtige lærere, ekstra ressourcer til lavere klassestørrelser eller forstærket professionelt pædagogisk samarbejde mellem skolens lærere.
•