Sådan kan vi modarbejde falske nyheder og misinformation
Det er problematisk når en tredjedel af danskerne oplyser, at de ofte ser nyheder, der er opdigtede, og over halvdelen oplyser, at de ofte ser nyheder med faktuelle fejl.
Af vicedirektør i Kraka Jens Hauch, Professor og Senior Fellow i Kraka David Dreyer Lassen og professor og Senior Fellow i Kraka Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Kronik bragt i Berlingske d. 4. juli 2018.
En tredjedel af danskerne oplyser, at de ofte ser nyheder, der er opdigtede, og over halvdelen oplyser, at de ofte ser nyheder med faktuelle fejl. Det finder vi i en ny analyse i Kraka-Deloitte-projektet “Small Great Nation”. De fejlagtige og evt. opdigtede nyheder kan opdeles i falske nyheder (fake news) og misinformation. Begge er problematiske og aktuelle, men det store fokus på falske nyheder kan skygge for problemerne med misinformation.
Forskellen på 'fake news' og misinformation
Falske nyheder er bevidst og verificerbart forkerte historier, der spredes for at vildlede modtagerne. Pavens påståede støtte til Trumps kandidatur er et eksempel på dette. Falske nyheder kan bekæmpes direkte, fx med instanser som Udenrigsministeriets enhed til bekæmpelse af russisk misinformation, eller, som Macron har foreslået, med lovgivning, der kan dømme nyheder falske og forbyde formidlingen heraf. På sigt kan det være nødvendigt med håndfaste midler til at imødegå udenlandsk undergravning af vestlige demokratier.
Misinformation er en fordrejet repræsentation af fakta, der fremstilles som kendsgerning. Det kan fx være nyheder, der bevidst eller ubevidst formidles ensidigt. Ytringsfriheden betyder, at alle må give deres holdning til kende – også ensidigt og gentagende. Misinformationer kan ikke nødvendigvis dømmes falske, men de kan, hvis de ikke imødegås, skabe en skæv virkelighedsopfattelse hos mediebrugeren.
Og det kan være et betydeligt problem, hvis nyhedsformidlingen misrepræsenterer virkeligheden. Tvivlen om HPV-vaccinen er eksempel på dette:
Relativt store dele af nogle årgange af piger blev pga. misinformation ikke vaccineret, og alene i 2003-årgangen forventes 25 piger senere i livet at dø af livmoderhalskræft pga. manglende vaccination.
Det er blevet sværere at skelne mellem sandt og falsk
Det er med internet og sociale medier blevet lettere at formidle misinformation og ikke-verificeret viden. Det betyder, at den enkelte skal gøre en større indsats for at skelne sandt fra falsk og er i større risiko for at fæste lid til noget forkert.
Generelt vurderer danskerne, at traditionelle nyhedsmedier er mere troværdige end sociale medier. Men personer, der har sociale medier som primær nyhedskilde, finder informationerne herfra mere troværdige end personer med andre primære nyhedskilder. Internationale undersøgelser har samtidig vist, at unge dobbelt så ofte som voksne deler falske nyheder uden at vide det, og at de i højere grad tror på informationer, de får online. Samtidig har unge en større tiltro end andre til egen evne til at skelne mellem sande og falske nyheder. Hvis unge fastholder deres nuværende adfærd, når de bliver voksne, er der derfor risiko for, at problemets omfang vil stige med tiden.
Da misinformation ikke kan forbydes, er instrumentet imod det udbredelse af objektiv og korrekt information.
Hvordan kan man bekæmpe misinformation?
Én mulighed er en mærkningsordning for journalistisk behandlede nyheder: Hvis et medie skal modtage mediestøtte, bør hele dets formidling, SoMe inklusiv, være underlagt Pressenævnet og dermed medieansvarsloven. Medier, der vælger at være underlagt Pressenævnet, skal tildeles et mærke, der signalerer, at de efterlever medieansvarsloven. Det vil bidrage til, at mediebrugeren lettere kan afgøre en nyheds troværdighed, uanset om den formidles ad traditionelle nyhedskanaler eller via SoMe.
Et andet muligt tiltag, der evt. ville kunne fremme udbredelsen af faktuel viden, er oprettelsen af en stribe fagråd inden for fx sundhed, klima, økonomi osv., bestående af aktive, anerkendte forskere. Rådene skulle indsamle og formidle forskningsbaseret viden og være uafhængige af det politiske system. Og hvis der er videnskabelig usikkerhed, skulle også denne formidles objektivt. Rådene skulle ikke selv producere ny viden, men i en aktuel debat aktivt formidle videnskabelige kendsgerninger og være en sikker videnshavn for journalister, politikere og almindelige borgere.
Der kan være argumenter imod et sådant system af fagråd. Det vil fx koste betydelige ressourcer, hvis det virkelig skal have et potentiale for at “afklæde” usandheder, og nogle vil måske opfatte rådene som udtryk for et ekspertvælde og smagsdommeri. Rigtigt konstrueret burde det dog kunne fungere lige modsat. Smag handler om holdninger, men rådene skulle formidle viden.
Et tredje værn mod fejlagtige nyheder kan ligge i at have stærke, offentligt drevne public service-medier, som er forpligtede til at levere omfangsrig, sanddru nyhedsformidling og til hvis informationer, der danner sig en berettiget generel tillid. Netop i en tid hvor “nyheder” af alle slags lødighed fyger rundt i luften, kan det have værdi at bevare stærke public service-forpligtede medier.
Falske nyheder kan bekæmpes direkte. Det kan misinformation ikke, men vægten kan skiftes til fordel for faktuel viden og dermed indsigtsfulde prioriteringer for den enkelte og for samfundet.
Læs flere artikler her.
