Uddannelsessystemet er vores vigtigste udfordring

Af Anders Dons, nordisk CEO i Deloitte.
Kronik bragt i Berlingske Business 6. januar 2018.
https://www.business.dk/debat/uddannelsessystemet-er-vores-vigtigste-udfordring

Jeg er far til fem og dermed storforbruger af vores uddannelsessystem, og samtidig partner i en videntung virksomhed med 3.000 medarbejdere i Danmark, som er dybt afhængig af uddannelsessystemet. Jeg bliver således nærmest dagligt mindet om, hvor vigtigt et velfungerende uddannelsessystem er.

Lige nu spiller Danmarks uddannelsessystem en langt større rolle end vanligt. I Deloitte har vi netop interviewet over 100 danske ledere for at få deres perspektiv på Danmarks fremtid. Fire ud af fem peger på, at Danmarks største udfordring er en forbedring af vores uddannelser fra folkeskolen til universiteterne. Fire ud af fem! Jeg kunne ikke være mere enig.

Når vi for nylig har talt med over 100 danske ledere fra virksomheder, organisationer og den offentlige sektor, så udspringer det af initiativet Small Great Nation. Her er tænketanken Kraka og Deloitte gået sammen om at bidrage med fakta og analyser for at finde svar på, hvordan vi i Danmark sikrer velstand og sammenhængskraft på lang sigt.

Vores første sammenfattende analyse af udfordringer og muligheder viser blandt andet, at vi ikke har en produktivitetskrise, og at efterspørgslen efter danske varer og kompetencer vil vokse i fremtiden. Det betyder samtidig, at en dygtig arbejdsstyrke bliver vores mest værdifulde ressource og der, hvor vi risikerer ikke at kunne følge med. 

Forbered børn på omstilling
Men hvad sagde de 100 ledere egentlig om udfordringen med uddannelse:

”Der er et dårligt match mellem uddannelserne, og de behov erhvervslivet har”.

”Vi sender alt for mange i det almene gymnasium”.

”Erhvervsuddannelserne får ikke det fokus, de fortjener. Danmark skal også være et produktionsland”.

”Vi går den gale vej. Der er for meget fokus på tjeklister. Vi kender ikke fremtidens arbejdsmarked, så vi skal forberede børnene på omstilling”.

”De grundlæggende færdigheder er ikke gode nok”.

Vi hører lederne efterspørge mennesker med brede kompetencer, der er vant til omstilling, innovation og kreativitet, snarere end mennesker fra et system med fokus på tjeklister og læringsmål. Omvendt efterspørges der også et generelt løft af folkeskolen, så vi får alle med, og så ingen forlader skolen uden de basale færdigheder.

Bedre kobling af uddannelse og behov
Deloitte offentliggjorde for nylig en undersøgelse sammen med Social Progress Index, der viser, at vi er de bedste i verden til livskvalitet, men at ét af vores svage punkter er, at for mange drenge dropper ud uden uddannelse. Tal fra OECD viser desuden, at Danmark kun lige er på gennemsnit i OECD, når man ser på vores uddannelsesniveau. Vi kan godt tillade os at være mere ambitiøse.

Lederne efterspørger også en generelt større kobling mellem arbejdsstyrkens kompetencer og erhvervslivets behov. Mange har allerede svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft. Vi må spørge os selv, om vi bruger de videregående uddannelser rigtigt, og hvordan vi får en bedre kobling mellem erhvervslivets behov og det, der bliver undervist i?

Et dansk eliteuniversitet
Undersøgelsen fra Social Progress Index pegede også på, at Danmark ligger lavt målt på universiteter af international klasse. Det er vigtigt for samfundets sammenhængskraft, at folkeskolen ikke bliver fravalgt, og at alle kommer med. Men samtidig skal vi udfordre os selv på, hvorfor vi ikke har et eliteuniversitet? Hvorfor sætter vi alt ind på elitetræning, når det drejer sig om at nå sportsresultater men ikke i toppen af uddannelsessystemet? Erhvervslivet og universiteterne kunne med fordel øge samarbejdet om eliteuddannelser.

Strikkepinde vs. kodning
Frygten for robotter og automatisering er et stort emne. Men 3 ud af 4 af lederne peger på, at robotterne øger værdien af vores arbejde frem for at gøre os arbejdsløse. Lederne peger også på, at vi kommer til at mangle arbejdskraft, der kan betjene og udvikle digitale løsninger.

Hvorfor lærer vi børnene at strikke men ikke at programmere, og hvordan øger vi interessen for IT blandt unge piger? Vi har en kæmpe opgave med at omstille, omskole og digitalisere arbejdsstyrken til nye jobs.

De tekniske erhvervsuddannelser er også et vigtigt tema. Hvordan ændrer vi karriereforløbene rundt om dem? På vores tur rundt til landets virksomhedsledere så vi et par eksempler på virksomheder, der bruger lærlinge strategisk. De ansætter langt flere lærlinge, end de har brug for, og lægger stor energi i at vælge og forme dem. Når de er færdiguddannede sendes mange i et uformelt samarbejde videre til områdets industrivirksomheder, som lærepladsen på den måde styrker sine bånd til. Den model kan man måske skalere og dermed sikre flere dygtige faglærte, hvor erhvervslivet tørster efter folk.

Samskabelse er vejen frem
Vi har ikke alle svarene på vores største udfordringer. Men det er tydeligt, at vi skal have en langt stærkere kobling af uddannelsesverdenen og erhvervslivet. Og det kræver en fælles indsats.

Deloitte og Kraka vil i foråret gå mere i dybden med at analysere uddannelsesområdet og udkomme med nye analyser og fakta. Vi arbejder også på at samle en handlekraftig kreds, der skal sætte fokus på samskabelse mellem virksomheder og uddannelser.

Den vigtigste opgave for Danmark i 2018 er at nytænke og omstille vores uddannelser. Danmark står overordnet fremragende rustet til fremtiden. Men arbejdsstyrkens relevans og kompetencer bliver helt afgørende for, at Danmark fortsat er et af verdens rigeste og bedste lande at leve i. Og det er et fælles ansvar.

Og ikke mindst et ansvar, der for mine børns vedkommende, starter hos mig. Vi kan være nok så ambitiøse i forhold til at udvikle uddannelsessystemet, men nysgerrighed, værdier og motivation til at lære starter i hjemmet.

Læs flere artikler her.