Arbejdsmarkedet skal tilpasses vores liv – ikke omvendt
Hør Small Great Nations Ungepanel præsentere deres vision for fremtidens arbejdsmarked i den tredje af fire virtuelle sessioner. To af Ungepanelets deltagere og Brian Mikkelsen diskuterer bl.a., hvordan ligestilling bliver fundamental i ansøgnings- og rekrutteringsprocesser, og hvorfor vores evne til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft spiller en central rolle for Danmarks konkurrenceevne.
Se optagelsen her:
Om sessionen
Med hastige teknologiske fremskridt og nye samfundsudfordringer kan vi forvente, at fremtidens jobs og arbejdspladser ser helt anderledes ud, end dem vi kender i dag.
Hvis du spørger Ungepanelet, skal fremtidens arbejdsmarked være langt mere fleksibelt og tilpasset individets skiftende behov og livssituation. Der skal være mulighed for nær-pensionsordninger, og vi skal knække koden til ligestilling i løn og ledelse. Livslang læring og løbende opkvalificering skal også være centrale elementer, så ingen pludselig er overflødige på arbejdsmarkedet.
Mød to af Ungepanelets deltagere, når de bl.a. diskuterer, hvordan ligestilling bliver fundamental i ansøgnings- og rekrutteringsprocesser, og hvorfor vores evne til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft spiller en central rolle for Danmarks konkurrenceevne.
På sessionen kan du også møde Brian Mikkelsen, som er administrerende direktør i Dansk Erhverv og tidligere minister. Han vil bl.a. bidrage med perspektiver på, hvordan vi bedst indretter fremtidens arbejdsmarked.
Esben Bjerre er vært og vil tage dig igennem en spændende debat om fremtiden for det danske arbejdsmarked.
Vi diskuterer bl.a.:
• Hvordan vi skaber et fleksibelt arbejdsmarked til gavn for lønmodtager og arbejdsgiver
• Hvad vi har lært om hjemmearbejde under corona, og hvordan vi udnytter det fremover
• Hvordan vi kan gøre det mere attraktivt for udenlandsk arbejdskraft at arbejde i Danmark
• Hvad der skal til for at opnå reel ligestilling på arbejdsmarkedet
Deltagerne
Tryk på billedet og læs mere.
Brian Mikkelsen
Administrerende direktør, Dansk Erhverv
Sofie Frederikke Lau-Jeppesen
Medlem af Ungepanelet
Mohamed Ibrahim
Medlem af Ungepanelet
Esben Bjerre
Vært