Hvordan høster vi de højest hængende frugter?
Afholdt d. 10. januar 2019. 13.00 - 16.00
Hvordan ser fremtidens arbejdsmarked ud? Og hvordan kan Danmark forløse sit potentiale internationalt, når den globale sammenhængskraft er under pres? Det satte Kraka og Deloitte fokus på til denne Small Great Nation-konference om hele Danmarks fremtid. Se highlights fra konferencen og få perspektiver fra talerne i videoen nedenfor.
Se optagelsen her:
Om konferencen
Hvordan fremtidssikrer vi Danmark?
Danmark har en veluddannet arbejdsstyrke og et fleksibelt arbejdsmarked, men i fremtiden vil den teknologiske udvikling og efterspørgsel på arbejdskraft kræve, at arbejdsstyrken løbende formår at omstille sig til nye redskaber, nye arbejdsgange og nye opgaver.
Torsdag den 10. januar 2019 afholdte Small Great Nation derfor konference om, hvordan vi fremtidssikrer danskerne og vores arbejsmarked. Det gjorde vi med afsæt i forskning fra rapporten "De højthængende frugter", der blev offentliggjort til konferencen. Denne rapport undersøger bl.a., hvordan vi bedst imødekommer de krav, som fremtiden stiller.
Skal vi sikre fortsat økonomisk vækst, har virksomhederne brug for tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft. Men hvor skal arbejdskraften komme fra? Og hvordan sikrer vi, at arbejdsstyrken er kvalificeret til at understøtte vækst på kort og på lang sigt? Vi diskuterede, hvordan vi skaber de bedste rammer for arbejdsstyrken – samt for de svageste på kanten af arbejdsmarkedet.
Lokale og globale perspektiver
En række eksperters gav deres bud på, hvordan vi indfrier Danmarks potentiale. Med talere og paneldeltagere, der repræsenterer en bred vifte af arbejdsmarkedets parter fra både ind- og udland, fik vi både lokale og globale vinkler på Danmarks fremtid.
Talere & paneldeltagere
Tryk på billedet og læs mere.
Francois Zimeray
Advokat og tidl. ambassadør
Taler
Dr. Ulrik Juul Christensen
Læge og CEO i Area9
Taler
Mai Mercado
Børne- og socialminister (K)
Taler
Herman Van Rompuy
Politiker og tidl. premierminister i Belgien
Taler
Nina Smith
Professor ved Aarhus Universitet
Paneldeltager
Claus Jensen
Fagforbundsformand for Dansk Metal
Paneldeltager
Lars Storr-Hansen
Adm. direktør i Dansk Byggeri
Paneldeltager
Program
Kl. 13:00
Introduktion ved Peter Mogensen, direktør i Kraka, & Anders Dons, CEO i Deloitte Danmark
Kl. 13:10
Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, senior fellow i Kraka
Kl 13:50
Mai Mercado, børne- og socialminister
Kl. 14:05
Panel
Nina Smith, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet
Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal og medlem af LO's daglige ledelse
Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri
Kl. 14:35
Pause
Kl. 14:50
Dr. Ulrik Juul Christensen, stifter og CEO i Area9
Kl. 15:15
Francois Zimeray, advokat og tidl. fransk ambassadør i Danmark
Kl. 15:35
Herman Van Rompuy, tidligere belgisk premierminister og præsident for Det Europæiske Råd
Kl. 16:00
Afrunding
Slides fra konferencen
• Hans-Jørgen Whitta Jacobsen: De højthængende frugter - gennemgang af rapport 3
• Ulrik Juul Christensen: The Future of Education in the Workplace
• Peter Mogensen & Anders Dons: Small Great Nation