Udlændinge er nøglen til at holde farten i et opsving
Danske topchefer skriger på arbejdskraft som følge af den vækst, dansk økonomi gennemlever i øjeblikket. For at undgå tabte ordre og en økonomisk overophedning, bør vi i stigende grad vende blikket udad og byde flere af vores europæiske naboer velkommen på det danske arbejdsmarked.
Af Peter Mogensen, direktør i Kraka og Anders Dons, nordisk CEO i Deloitte.
Kronikken er bragt i Berlingske d. 22. juni 2021.
Det er bekymrende, når danske topchefer ikke kan få den nødvendige arbejdskraft og som konsekvens må sende kunder bort. Ikke desto mindre er det situationen for en relativt stor del af det danske arbejdsmarked, viser Berlingskes Toplederpanel.
Som samfund bør vi skabe rammerne for, at vores virksomheder kan holde hjulene kørende i modgang, men så sandelig også holde farten, når det går stærkt.
I vores optik skal vi udnytte potentialet i at tiltrække udenlandsk arbejdskraft for at undgå overophedning og stadig fastholde vores konkurrencekraft.
Den nuværende mangel på arbejdskraft er en konsekvens af den kraftige vækst i den danske økonomi, som genåbningen af det danske samfund medfører. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at 34 procent af byggevirksomhederne mangler arbejdskraft. Det er det højeste tal siden juli 2018. Tilsvarende meldinger kommer fra 19 procent af servicevirksomhederne, hvilket er det højeste tal siden 2011. Manglen på arbejdskraft er særligt høj inden for rådgivningsvirksomhed og rengøring, hvor mere end 30 procent mangler folk.
Antallet af ledige er faldet med næsten 50.000 personer siden 1. marts i år til 130.000 personer, og på kort sigt er der næppe nogen snuptagsløsninger, som kan sende de nødvendige medarbejdere ud i virksomhederne. Det tager tid at gennemføre reformer, som kan øge arbejdsudbuddet.
Dog vil visse brancher formentlig snart kunne byde nye medarbejdere velkommen: Efterhånden som flere bliver vaccineret, og smittetrykket falder i Danmark, vil behovet for podere blive mindre, og det vil frigive medarbejdere fra testcentrene. Det vil nok især komme restaurations- og hotelbranchen til gode, og mange andre brancher vil stadig være udfordret.
Flaskehalse
Så hvad skal der til? Udenlandsk arbejdskraft er en væsentlig del af svaret.
Analyser fra Deloitte og Krakas fællesprojekt, Small Great Nation, viser et betydeligt potentiale ved at byde flere udlændinge velkommen på det danske arbejdsmarked. Arbejdskraft fra andre EU-lande kommer til Danmark, når der er gang i den danske økonomi som nu og forlader Danmark igen under lavkonjunkturer. Det er med til at stabilisere dansk økonomi ved at afbøde konjunkturudsving, og det afhjælper flaskehalse på arbejdsmarkedet. Dertil opnår statskassen en årlig gevinst på 180.000 kroner pr. udlænding, som arbejder i Danmark.
Vores adgang til EUs indre marked er i denne sammenhæng absolut afgørende. Omregnet til kroner og øre får Danmark et massivt permanent løft i BNP på hele 140 milliarder kroner ved at være en del af EU. Den gevinst kommer i hovedsageligt fra arbejdskraftens og varernes frie bevægelighed. Det gavner naturligvis både vores virksomheder, statskassen og vores alle sammens velstand.
Under coronakrisen i 2020 var der dog et kraftigt fald i antallet af opholdstilladelser givet til personer fra EU, som skal arbejde i Danmark, viser Danmarks Statistik. Forhåbentlig vil arbejdskraft igen bevæge sig frit mellem medlemslandene, efterhånden som vaccinerne udrulles, coronarestriktionerne bliver hævet på tværs af EU, og vi vender tilbage til en mere normal tilstand.
Selvom Danmarks medlemskab af EU muliggør adgang til eftertragtet arbejdskraft, bør vi som samfund nøje overveje, om vi bør gøre mere for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Der kan sættes ind flere steder:
Eksempelvis bør vi holde os fra at skære de engelsksprogede pladser fra på universiteterne, men i stedet arbejde for det modsatte: Lad os få flere EU-studerende på de danske universiteter, så vores erhvervsliv har adgang til flere højtuddannede dimittender, som tilmed kan være med til at højne diversiteten.
Dertil er det fortsat uforholdsmæssigt bøvlet at ansætte kvalificerede udenlandske medarbejdere, og der er derfor brug for at få ryddet op i den administrative regeljungle, når virksomheder henter arbejdskraft uden for Danmarks grænser.
Som samfund bør vi generelt også gøre mere for at byde udenlandsk arbejdskraft og udenlandske studerende velkommen og hjælpe dem med at falde til. På den måde bliver det endnu mere attraktivt at blive i Danmark og bidrage til det danske samfund. Mens vi venter på 2. generationsreformerne fra Reformkommissionen, bør vi allerede nu gribe de muligheder, som er inde for rækkevidde.
