Den offentlige sektor er for vigtig til unuanceret talkrig
Mens politikerne diskuterer antallet af offentligt ansatte i detaljer, er der et regulært stormvejr på vej mod velfærdsstaten. Demografisk modvind og lav produktivitet betyder, at vi enten skal skrue ned for forventningen til kvaliteten af de offentlige serviceydelser eller gentænke, hvordan velfærdsstaten skal skrues sammen.
Af Peter Mogensen, direktør i Kraka og Anders Dons, nordisk CEO i Deloitte.
Debatindlægget er bragt i Børsen d. 17. oktober 2022.
En velfungerende offentlig sektor er afgørende for erhvervslivets rammer og spænder et sikkerhedsnet ud under alle danskere. Men for at bevare en af verdens bedste offentlige sektorer må vi tænke nyt. Allerede inden valget blev udskrevet, kørte debatten om reduktion af antallet af offentligt ansatte med 10.000, 35.000 eller 40.000 frem mod 2030. Men i stedet for en krig om tal bør vi rette fokus på de konkrete udfordringer, som den offentlige sektor står overfor.
To store udfordringer sætter den offentlige sektor, som vi kender den, under pres. Store årgange født lige efter 2. verdenskrig kombineret med generelt længere levetid betyder, at der vil være relativt mange børn og ældre de kommende årtier. Det lægger massivt pres på både finansiering af de offentlige udgifter og rekruttering af nødvendigt personale til sektoren. Presset mærkes allerede nu, når vi er i kontakt med sundhedsvæsnet eller sender vores børn i folkeskole.
For det andet stiger produktiviteten i den offentlige sektor langsommere end i det private. Den offentlige ”produktion” består primært af serviceydelser, som generelt har en lavere produktivitetsvækst end vareproduktion. Men selvom produktiviteten i det offentlige sakker bagud, bliver lønningerne i det offentlige nødt til at stige i takt med lønningerne i det private for at kunne tiltrække arbejdskraft. Groft sagt kan det offentliges serviceniveau derfor kun følge med forventningerne, hvis den offentlige sektor udgør en stadigt større del af økonomien. Det er nok næppe realistisk eller ønskværdigt.
Der er ingen lette løsninger på produktivitetsudfordringen. Men hvis flere og flere finder det offentliges tilbud utilfredsstillende, kan det gå ud over opbakningen til velfærdsstaten og true sammenhængskraften. Her er oplagt behov for et kommissionsarbejde, der udborer problematikken og finder de bedste løsninger. I Small Great Nation vil vi gerne tænke med, og i vores kommende rapport forsøger vi at gøre netop det. Vi peger bl.a. på tre områder, hvor danskerne kan få mere kvalitet uden, at skatten nødvendigvis skal eksplodere.
For det første er der allerede en glidning i gang, hvor flere vælger private tilbud til og offentlige tilbud fra. Der kunne være meget at vinde ved at omfavne denne tankegang på en klog måde. Fx har de fleste danskere en pensionsordning, og mange indbetaler til sundhedsforsikring herigennem. Vi viser i en ny spørgeskemaundersøgelse, at danskerne hellere vil indbetale til sundhedsforsikringer end betale mere i skat for at få et bedre sundhedstilbud. Det offentlige kunne så sørge for, at det mindretal, der ikke har en sundhedsforsikring, alligevel får dækket sine behov. Det kan hjælpe med at sikre, at grundpakken af velfærdsydelser fra det offentlige er af høj kvalitet samtidig med, at mange borgere kan få dækket deres præcise behov via private aktører.
For det andet giver det mening konstant at kigge den offentlige sektor efter i sømmene. Er der fx et problem med produktiviteten, når jordemødre mærker et stigende arbejdspres, selvom der aldrig har været færre fødsler pr. jordemoder på fødeafdelingerne? Umiddelbart lyder det paradoksalt. Men vi har for nyligt vist, at en stigning i antallet af jordemødre på fødeafdelingerne er blevet modsvaret af et fald i plejepersonale og sekretærer. Så det er sandsynligt, at jordemødrene i dag varetager opgaver, der før blev varetaget af andre. Er der andre steder i sundhedsvæsnet – eller generelt i den offentlige sektor – som er mærket af en lignende opgaveglidning? Det er vigtigt at få afdækket, hvis vi skal have verdens bedste offentlige sektor i fremtiden.
For det tredje skal vi også udløse det digitale potentiale i intelligent brug af data, automatisering og AI. Nye teknologier er en væsentlig brik i puslespillet om fremtidens offentlige sektor, og der er brug for at sætte barren højt for implementeringen af datadrevne digitale løsninger i skoler, ældrepleje, sundhedsvæsen og administration.
Siden 80’erne har skiftende regeringer forsøgt at afbureaukratisere og øge produktiviteten i den offentlige sektor. Danmark står nu midt i en valgkamp, og sandsynligvis kommer politikerne til at overbyde hinanden i forhold til, hvor god og billig en service det offentlige kan levere i fremtiden. Men hvis ikke Danmark får løst de helt grundlæggende udfordringer, vi skitserer her, er det desværre ret sandsynligt, at ingen af løfterne kan indfris i den virkelige verden.