Danmark kan mere – men er det nok til at indfri klimamålene?
Afholdt i København d. 25. maj 2022 kl. 13:00 - 16:00
Kom med, når vi præsenterer vores 10. rapport: 'Grønne køer, russisk gas og CO2 – myter og realiteter' på den første fysiske konference i to år. Vi medbringer helt nye analyser af den økonomiske situation ovenpå Ruslands invasion af Ukraine, og så tager vi en grundig status på den danske klimaindsats og CO2-afgifterne samt undersøger, hvad der skal til for at gøre landbruget mere klimavenligt - hent rapporten her
CO2-udledningen er på vej ned…
Vi tager også temperaturen på, hvor langt vi er med Danmarks ambitiøse mål om en CO2e-reduktion på 70 pct. i 2030 og klimaneutralitet i 2050. Danmarks udledning udgør kun 0,1 pct. af verdens samlede udledning, men vi har meldt os som et grønt foregangsland - og vi er godt på vej. Vi har dog stadig et reduktionsbehov på 9,4 mio. ton CO2e for at opfylde målsætningen.
… men landbruget er langt fra grønt
Med en årlig værdiskabelse på 26 mia. kr. udgør landbruget kun en lille del af den danske økonomi. Derimod udgør udledningen fra landbruget ca. 31 pct. af Danmarks samlede udledninger. Derfor er landbrugets klimaindsats afgørende for, hvor meget de øvrige brancher skal betale, hvis de danske klimamålsætninger skal indfries.
Hvordan når vi i mål med den grønne omstilling?
Skal landbruget pålægges højere afgifter, og hvor meget nedlukning af dansk produktion og lækage kan vi acceptere for at nå 2030-målsætningen? Og kan vi satse på, at teknologier som Carbon Capture and Storage løser reduktionsudfordringerne?
Dét diskuterer vi på konferencen, hvor vi også kigger nærmere på, hvordan vi får alle brancher med på den grønne omstilling.
Ny rapport om klimaet: Grønne køer, russisk gas og CO2
Til konferencen præsenterer vi resultaterne af den helt nye Small Great Nation-rapport, som undersøger den danske klimaindsats og giver et bud på, hvordan en klimaplan frem mod 2050 kan se ud. Som altid vil Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Senior Fellow i Kraka og tidligere overvismand, guide os igennem rapportens hovedresultater.
Rapportens temaer er:
• Rusland og Ukraines effekt på dansk økonomi
• Status på klimaindsatsen
• Danskernes holdning til klimapolitik
• Konsekvenserne ved en CO2-afgift
• Landbrugets omstilling
• Et bud på en klimaplan frem mod 2050
Talere
Til at nuancere diskussionen får vi besøg af en række spændende talere - klik på billederne for at læse mere.
Tryk på billedet og læs mere.
Christina Grumstrup Sørensen
Senior Partner i Copenhagen Infrastructure Partners
Taler
Morten Helveg Petersen
Medlem af Europa-Parlamentet
Taler
Bodil Nordestgaard Ismiris
Administrerende direktør i Lederne
Taler
Morten Boje Hviid
Direktør i Landbrug & Fødevarer
Taler
Hans Jørgen Whitta-Jacobsen
Senior Fellow i Kraka
Taler
Daniel Cáceres Larsen
Medlem af Ungepanelet
Paneldeltagere
Anders Vad Dons
Adm. direktør i Deloitte
Vært
Peter Mogensen
Direktør i Kraka
Vært
Arrangementet er afholdt - hent rapporten her
Har du spørgsmål, så kontakt Julie Kirketerp på jkirketerp@deloitte.dk