Additionally, paste this code immediately after the opening tag:

Artikler


  • Kronik

Produktivitetskommissionens anbefalinger er stadigvæk relevante

Produktivitetsmæssigt følger Danmark med de fleste andre vestlige lande. Men ligesom de øvrige vestlige lande, har vi oplevet en opbremsning.

containere.png

Af: Regitze Wandsøe-Isaksen, økonom i Kraka, og Kristian Binderup Jørgensen, økonom i Kraka.
Indlægget er bragt på www.altinget.dk d. 27. januar 2018. 

Danmark følger med de fleste andre vestlige lande produktivitetsmæssigt – det viser en ny Kraka-analyse. Men Danmark har ligesom de øvrige vestlige lande oplevet en opbremsning i produktivitetsvæksten. Det er derfor fortsat relevant at gennemføre produktivitetsforbedrende tiltag.

Der synes at være en bred politisk enighed blandt de normalt regeringsbærende partier om, at Danmark bør satse på at forbedre produktiviteten og værdiskabelsen. Fx har den nuværende regering lagt op til at gennemføre produktivitetsfremmende tiltag, der skal øge BNP med 35 mia. kr. i 2025. Tilsvarende har Socialdemokratiet foreslået en række konkrete initiativer til at hæve produktiviteten i deres vækstudspil.

Men hvordan står det til med produktiviteten i Danmark i dag?

Den gennemsnitlige årlige vækst i den danske timeproduktivitet er faldet fra godt 2 pct. i 90’erne til knap 1 pct. i den forløbne del af 10’erne. Det betyder imidlertid ikke, at Danmark har et særskilt produktivitetsproblem. Danmark har et højt produktivitetsniveau og opbremsningen i den danske produktivitetsvækst er en del af en generel tendens i de lande, som vi normalt sammenligner os med – fx Sverige, Frankrig, Tyskland og USA. Dette kan være en konsekvens af, at efterspørgslen i højere grad vender sig mod serviceydelser, hvor produktivitetsvæksten er lavere.

Men Holland og Belgien har et højere timeproduktivitetsniveau end de øvrige lande. Det er et åbent spørgsmål om Holland og Belgiens høje niveau skyldes særlige forhold, som fx geografisk placering eller befolkningstæthed, som ikke umiddelbart kan overføres til Danmark. Eller om landene faktisk kan tjene som inspiration for Danmark.

Demografien påvirker udlandsformuen
Udover Danmarks produktivitet er indkomst fra udlandsformuen afgørende for hvor meget danskerne kan forbruge og investere.

Danmark ligger i top internationalt set mht. indkomst fra udlandsformuen, hvilket skyldes to forhold. For det første har Danmark vendt en betydelig udlandsgæld i 90’erne og midten af 00’erne til en endnu større udlandsformue, som i 2016 udgjorde ca. 1.100 mia. kr. Opbygningen af den danske nettoudlandsformue skyldes bl.a. udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne i løbet af 90’erne, som var med til at øge den private bruttoopsparing – og at den demografiske udvikling har været med os i form af, at store årgange har nærmet sig pensionsalderen og derfor har sparet meget op.

Fremadrettet, når de store årgange trækker sig ud af arbejdsmarkedet og bliver afløst af mindre årgange vil demografien dog være med til at reducere opsparingen.

For det andet er Danmark blevet lidt bedre til at forrente udlandsformuen, mens udlandet får en lavere forrentning af investeringer i Danmark. Frem til 2005 fik udlændinge med investeringer i Danmark en højere forrentning end danskere med investeringer i udlandet. Danmark havde dermed et negativt merafkast. Siden 2005 har Danmark haft et positivt merafkast, som i dag er et af de højeste merafkast ved at investere i udlandet.

Danmark ligger godt nok, men produktiviteten kan øges
Danmark ligger således godt placeret ift. lande vi normalt sammenligner os med ift. produktiviteten og indkomst fra udlandsformuen. Men ikke desto mindre er væksten i vores produktivitet stadigvæk faldet siden 90’erne.

De danske politikere bør derfor ikke slippe blikket fra tiltag, der kan øge produktiviteten. Man kunne jo starte med mange af de gode råd, som produktivitetskommission fremlagde, som endnu ikke er blevet implementeret.

Læs flere artikler her.