Gode institutioner giver høj velstand

Af: Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, professor og Senior Fellow i Kraka, Jens Hauch, vicedirektør i Kraka, Kristine Vasiljeva, ledende økonom i Kraka, Mikael Bjørk Andersen, økonom i Kraka.
Kronik bragt i Politiken 26. november 2017.

I hverdagen tænker de fleste måske ikke så meget over kvaliteten af de danske institutioner. Det er en naturlig del af ens erfaringsgrundlag, når man bor i Danmark, at retsvæsenet er velfungerende, at der er lav korruption, at regeringsførelse og administration generelt er velfungerende, og at vi har udstrakte frihedsrettigheder og høj politisk stabilitet.

Disse forhold har naturligvis stor værdi i sig selv, men vi skal her i Danmark også være glade for vores høje institutionskvalitet, fordi den sandsynligvis er helt afgørende for vores økonomiske velstand. Det er hovedkonklusionen i en analyse, vi i Kraka har lavet under projektet ’Small Great Nation’ i samarbejde med Deloitte.

Projektet analyserer Danmarks langsigtede muligheder og udfordringer for økonomi og sammenhængskraft. I den første af projektets analyser ser vi på, hvor stor indflydelse velfungerende institutioner har på vores velstand. Resultatet er, at institutionerne har stor og afgørende betydning for velstanden, også inden for gruppen af relativt udviklede lande.

VERDENSBANKEN OPGØR indikatorer for institutionskvalitet for mange af verdens lande. Indikatorerne er opdelt på seks delområder, nemlig ’stemme-, ytrings- og forsamlingsfrihed’, ’politisk stabilitet og fravær af vold og terrorisme’, ’regeringseffektivitet’, ’reguleringsmæssig kvalitet’, ’retssikkerhed og lighed for loven’ og ’korruptionskontrol’. Indikatorerne opgøres bl.a. ud fra konkrete bedømmelser på specifikke områder af et stort antal personer, organisationer og virksomheder. Hvis man ser på et gennemsnit af institutionskvalitet for de fire sidstnævnte områder (som mest direkte vedrører økonomisk effektivitet), så indtog Danmark tilbage i 1996 en andenplads, mens vi i 2016 må tage til takke med en syvendeplads. Vores faldende placering skyldes, at andre lande har forbedret institutionerne. F.eks. har Sverige og Norge overhalet os, fordi de er gået frem på ’retssikkerhed og lighed for loven’ og på ’reguleringsmæssigkvalitet’.

Siden terrorangrebet 11. september 2001 er Danmark og andre vestlige lande ifølge Verdensbankens indikatorer gået tilbage inden for ’politisk stabilitet og fravær af vold og terrorisme’. Det skyldes især udefrakommende forhold. Men Danmark er også gået tilbage inden for ’reguleringsmæssig kvalitet’, der blandt andet vedrører effektiviteten af skatteopkrævningen og mulighederne for at åbne en forretning.

Det er velkendt, at dårlige institutioner kan forringe velstanden i fattige lande. Men vores analyse peger på, at kvaliteten af institutionerne også har overraskende stor betydning for velstanden, når man udelukkende fokuserer på de relativt udviklede og sammenlignelige OECD- og EU-lande.

Tyskland er eksempelvis ligesom Danmark et velfungerende vestligt demokrati med generelt gode institutioner. De er bare ifølge indikatorerne fra Verdensbanken ikke helt så gode som de danske.

Vores analyse peger på, at hvis de danske institutioner over en længere periode havde været på det bare lidt lavere tyske niveau, ville vores bnp være 4 pct. Lavere end i dag. Det svarer til, at vi ville være gået glip af velstand for 80 mia. kr. hvert år. Uagtet at der er usikkerhed om den præcise størrelse af effekten, er det under alle omstændigheder et anseeligt beløb.

DANMARK OG andre vestlige lande står over for nye institutionelle udfordringer: Rusland har blandet sig direkte i den amerikanske valgkamp – et direkte anslag mod den politiske stabilitet i landet.

En stigende terrortrussel mod vestlige lande har ført til forøget overvågning og andre indgreb i den personlige frihed. Efter Muhammedkrisen har satiretegnere og kulturinstitutioner muligvis i højere grad pålagt sig selvcensur.

Skats ressourcer er gennem en årrække blevet beskåret. Effektivisering af den offentlige drift er i sig selv godt, men resultatet har i dette tilfælde været en skatteopkrævning, der på visse områder ligger i ruiner. Der pågår lige nu (ikke afgjorte) retssager om private virksomheders bestikkelse af embedsmænd, og vi har fået en offentlighedslov, der er har reduceret åbenheden i forvaltningen.

Vores institutioner er stadigvæk gode, og vi ligger højt på ranglisten. Men vi overhales, og der er en række konkrete eksempler på, at kvaliteten af de danske institutioner er under pres.

Det er ikke nødvendigvis nemt at forbedre institutionskvaliteten: Hvis den indre sikkerhed forringes på grund af en terrortrussel, forringes institutionskvaliteten, men samtidig kan tiltag, der imødegår truslen, i sig selv forringe institutionskvaliteten ved at begrænse retsbeskyttelse og frihedsrettigheder. Og hvis man intensiverer skattekontrollen, kan det være omkostningsfuldt og muligvis opleves som et fald i reguleringseffektivitet på grund af større administrative byrder for virksomhederne.

Det er således ofte ikke tilstrækkeligt blot at tilstræbe højest mulig institutionskvalitet – det må afvejes over for økonomiske omkostninger og andre politiske prioriteringer. Men omvendt er det vigtigt at medregne effekten på institutionernes kvalitet, når andre politiske ønsker prioriteres. For hvis vi giver for meget køb på vores institutionskvalitet, har det helt konkrete økonomiske omkostninger, der er langt større, end vi hidtil har troet.

AT FASTHOLDE og udvikle den danske institutionskvalitet, herunder at forebygge fremtidige nedbrud i kvaliteten i stil med det, der er foregået omkring skatteopkrævningen, kan være et mål i sig selv, men bør også ses som en hovedopgave i den økonomiske politik.

Læs flere artikler her.