Nyheder


  • Ungepanel

Small Great Nation lancerer et ungepanel, der skal tegne Danmarks fremtid - skal du med?

Er du mellem 20-28 år og interesseret i samfundet? Så ansøg om at blive en del af Small Great Nations ungepanel.

sgn ungepanel smal.jpg


Vi leder efter unge fra hele landet med forskellig baggrund, uddannelse og profil – så ungepanelet afspejler diversiteten i det danske samfund. Sammen skal panelet formulere en vision for Danmarks fremtid. En vision for det samfund, I ønsker, at Danmark skal være i 2040.

Lyder det interessant? Så læs videre!

Dit udbytte
Som medlem af panelet får du mulighed for at tegne Danmarks fremtid sammen med ca. 50 andre unge, som vil samles til workshops og sociale aktiviteter.

I panelet vil du lære at arbejde innovativt med ideudvikling. Du vil møde førende eksperter inden for innovation, fremtidens arbejdsmarked og velfærdssamfund, FNs verdensmål og klima. Og du vil besøge danske virksomheder og organisationer, der er toneangivende inden for deres felt.

I vil blive guidet igennem en proces fra ideudvikling til løsning og præsentation. I vil i fællesskab formulere og præsentere jeres vision for centrale beslutningstagere og for andre unge på bl.a. Folkemødet.

Krav til dig
En stor samfundsinteresse er essentiel. Derudover skal du være mellem 20-28 år, bo i Danmark og tale dansk. For at sikre, at ungepanelet er bredt sammensat, vil vi også se på blandt andet bopæl, køn, etnicitet, studie og arbejde. Deltagelse kræver derfor ikke særlige kompetencer, kun en oprigtig interesse i Danmarks fremtid. 

Som medlem af panelet skal du deltage i tre workshops i perioden januar til april. Du skal regne med lidt forberedelse til workshops og nogen online-dialog mellem hver workshop. Vi planlægger at hver workshop afholdes henover en weekend.

Vi dækker udgifter til transport og ophold ifm. workshops og virksomhedsbesøg, men tilbyder ikke løn.

Ansøgningsfrist
Deadline for ansøgning er 15. november 2019.

Er du interesseret?
Så ansøg om at blive en del af ungepanelet via linket nedenfor. Her kan du også læse mere om, hvad din ansøgning skal indeholde. 

Ansøg her