Events


  • Esbjerg

Roadshow hos Blue Water Shipping

Kom med til debat om Vestjyllands fremtid d. 5. marts, når Small Great Nation besøger Blue Water Shipping i Esbjerg og stiller skarpt på, hvordan lokalområdet kan styrke sin position inden for vækst, digitalisering og globalisering.

 

Hvordan realiseres Vestjyllands potentiale? 
Med Anders Dons, Deloittes nordiske CEO, og Peter Mogensen, Krakas direktør, i front, rejser Small Great Nation på roadshow til Esbjerg for at give et lokalt perspektiv på konklusionerne fra den første rapport om Danmarks udfordringer og muligheder.

Målet er at identificere Danmarks styrkepositioner og fremsætte fagligt baserede løsningsmuligheder, som involverer og samler danskerne, erhvervslivet og politiske kredse. Derfor er hele det lokale erhvervsliv, politikere og andre interesserede inviteret med, når Small Great Nation besøger Esbjerg.

Dagens tema
Teamet for dagen er, hvordan Vestjylland kan sikre den nødvendige tilflytning, der kan gøre det muligt at udnytte Esbjergs potentiale.

Blue Water Shipping vil være vært for arrangementet, hvor direktør, Søren Nørgaard Thomsen, giver sit perspektiv på lokalområdets fremtidige udvikling, ligesom Jørn Jepsen, partner i Deloitte Esbjerg, ligeledes vil byde ind med lokale indsigter. Herefter vil Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen, reflektere over, hvordan Esbjerg og resten af Vestjylland skal komme videre med den lokale udfordring. Yderligere inviteres der til dialog og diskussion blandt publikum faciliteret af Peter Mogensen, hvor indspark fra alle vinkler bydes velkommen. 

Efter arrangementet vil der blive serveret tapas. 

  • Tid og sted
    Mandag d. 5. marts kl. 15:00-17:00
    Blue Water Shipping
    Trafikhavnskaj 9
    6700 Esbjerg

    Arrangementet er afholdt.

Blue-Water_Logo_239x138.jpg