Analyser


  • Rapport 2

Sammenhængskraften i Danmark

Hvis Danmark skal realisere de potentialer vi fandt i Small Great Nations rapport 1 omkring udfordringer og muligheder for Danmark, er det væsentligt at kigge nærmere på sammenhængskraften på tværs af landet. Den er nemlig afgørende for, om vi mennesker og erhvervslivet har de bedste rammer at operere inden for.

raps.smal.jpg

I rapporten præsenteres helt ny forskning om rigets tilstand, når vi dykker ned i temaer som medier og misinformation, fordelingen af velstand, indvandring og grundskolens betydning for vores børns fremtid.

Hvad er sammenhængskraft?

Vi definerer, at sammenhængskraften i et land er høj, hvis:

  1. Den enkelte oplever, at egen succes afhænger positivt af andres – ultimativt af hele samfundets – succes.
  2. Den enkelte føler en forpligtelse til at bidrage til andres og hele samfundets succes, og mener at andre har en lignende forpligtelse.
  3. Befolkningen har en nogenlunde ensartet opfattelse af, hvad der definerer et succesfuldt samfund.

Spørger man danskerne, hvad de opfatter som sammenhængskraft, svarer de følgende: 

figur 2.1.JPG

 

Er der grund til bekymring?

Det vækker bekymring, når der globalt ses en udvikling væk fra globalisering og internationalt samarbejde i demokratiske lande som USA og Storbritannien – båret frem af befolkningens ønsker. Heldigvis konkluderer rapporten, at det generelt går godt i Danmark, og at vi som nation har et godt udgangspunkt for en fremtid med høj velstand og livskvalitet.

”Helt overordnet har sammenhængskraften det fornuftigt i Danmark særligt sammenlignet med resten af verden. Så der er ikke grund til at frygte dramatiske reaktioner som Trump i USA eller Storbritannien, der forlader EU. Det er en god nyhed, som skyldes, at de fleste danskere ser positivt på udenlandsk arbejdskraft, international handel og den teknologiske udvikling,” siger Anders Dons, nordisk CEO i Deloitte.

Det betyder dog ikke, at vi kan aflyse bekymringerne. For selvom sammenhængskraften er høj i et internationalt perspektiv, oplever flertallet af danskerne en negativ udvikling inden for økonomisk lighed, socialt sikkerhedsnet, lige rettigheder og pligter. På trods af, at vores analyser viser tydelige gevinster ved øget globalisering, så ser vi også en mindre befolkningsgruppe, der ikke mener, at de har fået en fair andel af den økonomiske fremgang.

figure 2.2.JPG

”Vores analyser bekræfter på flere områder billedet af en sammenhængskraft, der har taget et nøk nedad. Tonen i debatten mellem personer med dansk og mellemøstlig baggrund er blevet dårligere, de højtuddannede flytter til byerne, mens de lavtuddannede forbliver i udkanten. Dertil kommer, at børn i stigende grad opdeles geografisk efter deres forældres indkomst,” siger Peter Mogensen, direktør i Kraka.

Rapportens temaer

I den fulde rapport om sammenhængskraft, kan du læse meget mere om forskellige aspekter i samfundet, der påvirker sammenhængskraften. Temaerne er:

·          Sammenhængskraften, de globaliseringsramte og de anfægtede

·          Parallelsamfund? – befolkningsgrupper lukker sig i højere grad om sig selv

·          Grundskolen og klassekammeraternes betydning for den enkeltes fremtid

·          Globaliseringens gevinster og omkostninger

·          Medier og falske nyheder

·          Fremtidens kompetence- og uddannelsesbehov.

Download rapporten

Seneste analyser

Mission possible? The welfare state towards 2040

The Danish welfare model is admired by many across the world. It helps to reduce income differences and create cohesion in the Danish society. But the financing of the welfare state is under pressure and action is needed if the welfare state is to be maintained in the future.

Mission possible? Velfærdsstaten mod 2040

Den danske velfærdsstat bidrager til at mindske forskelle og skabe sammenhængskraft i det danske samfund. Mange lande kigger da også med beundring på den danske model. Men finansieringen af velfærdsstaten er under pres, og der er brug for handling, hvis velfærdsstaten skal opretholdes i fremtiden.

Næsten hver femte underviser i folkeskolen uden en læreruddannelse

Denne analyse viser, at færre og færre blandt de dygtigste unge bliver lærere, og flere ikke-læreruddannede underviser i folkeskolen. Samtidig arbejder en stor del af de læreruddannede slet ikke med faget. Yderligere har folkeskolen fortsat svært ved at fastholde de dygtigste lærere, og danske lærere har et færdighedsniveau, som ligger under de øvrige nordiske lande.

Øget velstand og kortere ugentlig arbejdstid

I denne analyse udfordrer vi den generelle opfattelse af, at de danske offentlige finanser nu er endegyldigt holdbare. Danskerne har i mange år, bl.a. via aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, vekslet en del af den økonomiske fremgang til en kortere arbejdstid. Det fortsætter sandsynligvis fremover og det vil koste økonomisk velstand og gøre de offentlige finanser i Danmark uholdbare.