Analyser


  • Rapport 3

De højthængende frugter

Siden midten af 00’erne er der gennemført en række reformer i Danmark, som har øget velstanden og forbedret de offentlige finanser. Dem kalder vi de lavthængende frugter. Fremover skal vi høste de højthængende frugter, hvis vi fortsat vil øge velstanden og velfærden til gavn for danskerne. Men hvad skal der til for, at vi kan nå dem?

rap.3.cirkelbroen smal2.jpg


I denne tredje rapport fra Kraka og Deloitte præsenteres helt ny forskning om fremtidens arbejdsmarked og forskellige ”højthængende frugter”, dvs. reformer og initiativer, der kan øge den samlede velstand og velfærd i Danmark, men som kræver en større indsats at realisere. Selvom de højthængende frugter er sværere at høste, kan det sagtens være umagen værd. Det ser vi nærmere på i denne rapport, hvor vi ligeledes undersøger temaer som uddannelse, udenlandsk arbejdskraft og kanten af arbejdsmarkedet.

Se et uddrag af rapportens konklusioner nedenfor og hent den fulde rapport her.  


Arbejdsmarkedet anno 2040 – vi veksler velstand til fritid

Siden 1970 er danskernes velstandsniveau steget markant. På grafen nedenfor viser den lysegrønne kurve, at BNP pr. indbygger er steget med mere end 100 %. I samme periode viser den mørkegrønne kurve, at antallet af arbejdstimer pr. beskæftiget er faldet med mere end 400 timer over perioden. I takt med at danskerne bliver mere velstående vælger de altså at arbejde mindre. 

SGN 3 figur 2.3.png


Fortsætter denne udvikling i samme tempo, vil alle beskæftigede arbejde 2 timer mindre om ugen i 2040, og mindre arbejde betyder færre indtægter for staten. Det kan medføre et behov for yderligere reformer og initiativer, som kan styrke de offentlige finanser.


”Danskerne har i mange år vekslet en del af den stigende velstand til mere fritid. Hvis vi skal være realistiske, så er det meget sandsynligt, at danskerne fortsætter med den prioritering, hvad end politikerne vil det eller ej. Problemet er blot, at de offentlige finanser i givet fald går fra at være holdbare til at være uholdbare i 2040 og mangle i omegnen af 50 milliarder kroner årligt,” siger Peter Mogensen, direktør for Kraka. 


Robotterne vil ikke gøre os alle arbejdsløse

Som den lysegrønne kurve viser, har Danmarks teknologiske niveau været jævnt stigende siden 1980. Det er positivt, for ny teknologi forbedrer produktiviteten og er den væsentligste årsag til velfærdsforbedringer. Det diskuteres dog ofte, om teknologisk udvikling vil medføre en stigende arbejdsløshed på længere sigt. Men rapporten viser, at arbejdsløsheden er faldet markant i samme periode, og der er derfor ingen tegn på, at det er tilfældet. Den arbejdskraft, som teknologien frigiver i nogle virksomheder, opsamles efterhånden i andre.
 

SGN 3 figur 2.7.png
 

Kanten af arbejdsmarkedet

Selvom rapporten viser, at vi formentligt kan se frem til kortere arbejdstid og en mere veluddannet befolkning, er der også tydelige bagsider af medaljen. 

Det danske arbejdsmarked har en høj beskæftigelsesgrad, men der er en betydelig gruppe, der ufrivilligt har en løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Denne gruppe kaldes løstansatte eller prekariatet, og antallet af personer, som hænger fast heri, er stigende. Det betyder, at Danmark mister arbejdskraftressourcer og det indikerer, at strukturerne på arbejdsmarkedet ikke er optimale.

Grafen nedenfor viser ligeledes, at stressniveauet i Danmark er moderat stigende. Det er et samfundsproblem, da det medfører større personlige og samfundsmæssige omkostninger i form af tabt livsglæde, større behandlingsomkostninger og tabt produktion. Omfanget af stress stiger særligt for personer, som ikke er i beskæftigelse, herunder ledige og studerende. Blandt de beskæftigede er det værd at bemærke, at der er flere stressramte i den offentlige sektor end i den private.  

 

SGN 3 figur 4.5.png

 

Udenlandsk arbejdskraft stabiliserer økonomien

Stigningen i udenlandsk arbejdskraft har gavnlige effekter på dansk økonomi, både på kort og lang sigt. De bidrager til den danske statskasse, særligt hvis de rejser hjem inden pensionsalderen. Blandt de indvandrere som kommer til Danmark, ligger uddannelsesniveauet lidt over gennemsnittet for indvandrere i de andre europæiske lande. Det tyder derfor ikke på, at Danmarks velfærdssystem i særlig grad tiltrækker personer med svage kvalifikationer.
 

Rapportens temaer

I den fulde rapport nedenfor kan du læse meget mere om det danske arbejdsmarked, hvilke udfordringer vi vil møde samt en række diskussionspunkter, som er relevante at forholde sig til for at sikre et velfungerende og fremtidssikret arbejdsmarked. Temaerne i rapporten er: 

•    Det danske arbejdsmarked i 2040
•    Uddannelse gennem hele livet
•    Kanten af arbejdsmarkedet
•    Dansk økonomi og udenlandsk arbejdskraft
•    Indvandrere på det danske arbejdsmarked 

 

Download rapporten

Seneste analyser

Øget velstand og kortere ugentlig arbejdstid

I denne analyse udfordrer vi den generelle opfattelse af, at de danske offentlige finanser nu er endegyldigt holdbare. Danskerne har i mange år, bl.a. via aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, vekslet en del af den økonomiske fremgang til en kortere arbejdstid. Det fortsætter sandsynligvis fremover og det vil koste økonomisk velstand og gøre de offentlige finanser i Danmark uholdbare.

The high-hanging fruits

Since the mid-00s, a number of reforms have been implemented in Denmark, which have increased prosperity and improved public finances. We call them the “low-hanging fruits”. In the future, we need to harvest the “high-hanging fruit” in order to increase prosperity and welfare for the benefit of the Danes. But what does it take for us to reach them?

De højthængende frugter

Siden midten af 00’erne er der gennemført en række reformer i Danmark, som har øget velstanden og forbedret de offentlige finanser. Dem kalder vi de lavthængende frugter. Fremover skal vi høste de højthængende frugter, hvis vi fortsat vil øge velstanden og velfærden til gavn for danskerne. Men hvad skal der til for, at vi kan nå dem?

Stress - en ny folkesygdom?

Et stigende stressniveau er et samfundsproblem fordi det medfører større personlige og samfundsmæssige omkostninger i form af tabt livsglæde, større behandlingsomkostninger og tabt produktion. Der eksisterer ikke solid dokumentation for udviklingen i stressomfanget på nationalplan. Vi har derfor opstillet en indikator for udviklingen af stress.