Analyser


  • Analyse

Hvilke tiltag stimulerer økonomien mest?

Der er ikke afgørende forskelle i den økonomiske stimulanseffekt af enten målrettede overførsler som fx forhøjet SU eller folkepension, forhøjelse af bundfradraget eller udbetaling af de indefrosne feriepenge. Det gælder ikke kun med hensyn til efterspørgsel efter danske varer og tjenester generelt, men også ift. efterspørgsel målrettet brancher, der har været helt eller delvist lukket ned under krisen. Det er derfor et politisk valg, hvilke af disse instrumenter der anvendes i den ekspansive finanspolitik.

SGN penge corona smal.jpg

Analysen er omtalt i Børsen d. 16. juni 2020


Der er behov for overgangsvist at stimulere efterspørgslen i den danske økonomi for at undgå en længerevarende recession. I debatten om udformningen af en sådan ”sommerpakke” har det været diskuteret, hvor effektive forskellige instrumenter er. Vores analyse udregner forbrugskvoter for forskellige typer af husholdninger, og er baseret på forbrugsundersøgelsen og Danmarks Statistiks øvrige registerdata.

I vores analyse finder vi:

· Der er ikke afgørende forskelle i den økonomiske stimulanseffekt af enten målrettede overførsler som fx forhøjet SU eller folkepension, forhøjelse af bundfradraget eller udbetaling af de indefrosne feriepenge.

· Det skyldes, at forbrugskvoterne er forholdsvis ens. Studerende og pensionister har dog en lidt højere forbrugskvote, ligesom forbrugskvoten for gruppen med højest indkomster er lidt lavere end befolkningen som helhed. Fx vil udbetaling af 1 mia. kr. efter skat til studerende medføre efterspørgsel efter danske varer og tjenester på omkring 490 mio. kr., mens 1 mia. kr. til pensionister øger indenlandsk efterspørgsel med 430 mio. kr. Forhøjelse af personfradraget eller udbetaling af indefrosne feriepenge for 1 mia. kr. vil øge den indenlandske efterspørgsel med omkring 400 mio. kr.

· Der er ingen forskelle mellem grupperne ift. efterspørgsel rettet mod de danske brancher, der har været helt eller delvist nedlukket under krisen.

· Det er derfor et politisk valg, hvilke af disse instrumenter der anvendes i den ekspansive finanspolitik.

 

SGN effekt af penge corona.JPG

Download analysen her

Seneste analyser

EU-samarbejdet - en god deal for Danmark?

De seneste år har ustabilitet præget verden. Flygtningekrisen, Brexit, den grønne omstilling og coronakrisen har udfordret EU’s evne til at skabe sammenhold, når det virkelig gælder. Derfor er det oplagt at spørge, om EU-samarbejdet er en god deal for Danmark? Dét har vi undersøgt.

The EU membership - a good deal for Denmark?

This new report investigates the EU collaboration - seen from a Danish and global perspective. What is Denmark's outcome of the membership? What are the consequences of Brexit? And can the EU become a global player that provides solutions to challenges that the whole world is facing? Dive into these topics, and many more, in the report.

Danmark er kommet relativt godt gennem coronakrisen

Den 12. marts er det et år siden, at Danmark lukkede ned for at begrænse smitten af coronavirus. I dette notat gør vi status på, hvordan Danmark indtil videre er kommet igennem coronapandemien. Vi ser på to centrale aspekter: sundhed og samfundsøkonomi. Vores opgørelse viser, at Danmark er kommet bedre gennem krisen end størstedelen af de lande, vi normalt sammenligner os med i og uden for Europa.

Hver fjerde dansker er klimainfluencer

27 pct. af den danske befolkning og 45 pct. af de unge har det seneste år forsøgt at påvirke venner og familie i en mere grøn retning. Det kan medføre ændrede sociale normer, der får befolkningen til at forbruge mere klimabevidst og dermed udlede færre drivhusgasser. Man kan dog næppe forlade sig på, at ændrede sociale normer alene kan sikre den grønne omstilling.