Analyser


  • Delanalyse 3.4

Øget velstand og kortere ugentlig arbejdstid

I denne analyse udfordrer vi den generelle opfattelse af, at de danske offentlige finanser nu er endegyldigt holdbare. Danskerne har i mange år, bl.a. via aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, vekslet en del af den økonomiske fremgang til en kortere arbejdstid. Det fortsætter sandsynligvis fremover og det vil koste økonomisk velstand og gøre de offentlige finanser i Danmark uholdbare.

business wowan2.png

Analysen er nævnt på Finans.dk d. 15. februar 2019 og i Jylllands-Posten d. 21. juli 2019. 

  • Hvis konverteringen af velstandsstigninger til mere fritid sker i samme takt fremover, som det har gjort siden år 2000, vil beskæftigede danskere i gennemsnit arbejde 2 timer mindre om ugen i 2040. En typisk arbejdsuge vil dermed gå fra 37 timer om ugen til 35 timer om ugen.
  •  
  • Den lavere arbejdstid vil også påvirke holdbarheden af de offentlige finanser. Når danskerne arbejder mindre, får de en lavere indkomst, hvilket reducerer deres skatte- og afgiftsbetalinger til det offentlige. Vi skønner, at en reduktion i den ugentlige arbejdstid på 2 timer vil medføre en forværring af den offentlige saldo på cirka 50 mia. kr.
  •  
  • På baggrund af de foreliggende holdbarhedsberegninger, der ikke baseres på en kortere arbejdsuge, betyder dette, at dansk økonomi går fra at være holdbar til at være uholdbar. En forværring af den offentlige saldo på 50 mia. kr. svarer til ca. 1,4 pct. af BNP i 2040. Det skal lægges til det forventede underskud på 0,8 pct. af BNP i 2040, så det samlede underskud dermed vil udgøre ca. 2,2 pct. af BNP.
  •  
  • For at neutralisere effekten på de offentlige finanser af en reduktion i arbejdstiden på to timer, vil det fx være nødvendigt at forøge tilbagetrækningsalderen med yderligere 2½ år i forhold til det aftalte forløb.

  • Hvor meget arbejdstiden reduceres med i 2040 er forbundet med usikkerhed, men tendensen til at konvertere velstandsstigninger til øget fritid har næsten været gældende i alle år siden 1970. Realistisk set må det derfor forventes, at konverteringen af velstandsstigninger til mere fritid også vil fortsætte fremover, hvilket vil gøre den offentlige økonomi mindre holdbar.

 

Download delanalysen her

Seneste analyser

EU-samarbejdet - en god deal for Danmark?

De seneste år har ustabilitet præget verden. Flygtningekrisen, Brexit, den grønne omstilling og coronakrisen har udfordret EU’s evne til at skabe sammenhold, når det virkelig gælder. Derfor er det oplagt at spørge, om EU-samarbejdet er en god deal for Danmark? Dét har vi undersøgt.

The EU membership - a good deal for Denmark?

This new report investigates the EU collaboration - seen from a Danish and global perspective. What is Denmark's outcome of the membership? What are the consequences of Brexit? And can the EU become a global player that provides solutions to challenges that the whole world is facing? Dive into these topics, and many more, in the report.

Danmark er kommet relativt godt gennem coronakrisen

Den 12. marts er det et år siden, at Danmark lukkede ned for at begrænse smitten af coronavirus. I dette notat gør vi status på, hvordan Danmark indtil videre er kommet igennem coronapandemien. Vi ser på to centrale aspekter: sundhed og samfundsøkonomi. Vores opgørelse viser, at Danmark er kommet bedre gennem krisen end størstedelen af de lande, vi normalt sammenligner os med i og uden for Europa.

Hver fjerde dansker er klimainfluencer

27 pct. af den danske befolkning og 45 pct. af de unge har det seneste år forsøgt at påvirke venner og familie i en mere grøn retning. Det kan medføre ændrede sociale normer, der får befolkningen til at forbruge mere klimabevidst og dermed udlede færre drivhusgasser. Man kan dog næppe forlade sig på, at ændrede sociale normer alene kan sikre den grønne omstilling.