Analyser


  • Delanalyse 3.4

Øget velstand og kortere ugentlig arbejdstid

I denne analyse udfordrer vi den generelle opfattelse af, at de danske offentlige finanser nu er endegyldigt holdbare. Danskerne har i mange år, bl.a. via aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, vekslet en del af den økonomiske fremgang til en kortere arbejdstid. Det fortsætter sandsynligvis fremover og det vil koste økonomisk velstand og gøre de offentlige finanser i Danmark uholdbare.

business wowan2.png

Analysen er nævnt på Finans.dk d. 15. februar 2019 og i Jylllands-Posten d. 21. juli 2019. 

  • Hvis konverteringen af velstandsstigninger til mere fritid sker i samme takt fremover, som det har gjort siden år 2000, vil beskæftigede danskere i gennemsnit arbejde 2 timer mindre om ugen i 2040. En typisk arbejdsuge vil dermed gå fra 37 timer om ugen til 35 timer om ugen.
  •  
  • Den lavere arbejdstid vil også påvirke holdbarheden af de offentlige finanser. Når danskerne arbejder mindre, får de en lavere indkomst, hvilket reducerer deres skatte- og afgiftsbetalinger til det offentlige. Vi skønner, at en reduktion i den ugentlige arbejdstid på 2 timer vil medføre en forværring af den offentlige saldo på cirka 50 mia. kr.
  •  
  • På baggrund af de foreliggende holdbarhedsberegninger, der ikke baseres på en kortere arbejdsuge, betyder dette, at dansk økonomi går fra at være holdbar til at være uholdbar. En forværring af den offentlige saldo på 50 mia. kr. svarer til ca. 1,4 pct. af BNP i 2040. Det skal lægges til det forventede underskud på 0,8 pct. af BNP i 2040, så det samlede underskud dermed vil udgøre ca. 2,2 pct. af BNP.
  •  
  • For at neutralisere effekten på de offentlige finanser af en reduktion i arbejdstiden på to timer, vil det fx være nødvendigt at forøge tilbagetrækningsalderen med yderligere 2½ år i forhold til det aftalte forløb.

  • Hvor meget arbejdstiden reduceres med i 2040 er forbundet med usikkerhed, men tendensen til at konvertere velstandsstigninger til øget fritid har næsten været gældende i alle år siden 1970. Realistisk set må det derfor forventes, at konverteringen af velstandsstigninger til mere fritid også vil fortsætte fremover, hvilket vil gøre den offentlige økonomi mindre holdbar.

 

Download delanalysen

Seneste analyser

Overførsler, personfradrag og feriepenge vil stimulere økonomien nogenlunde lige meget

Der er ikke afgørende forskelle i den økonomiske stimulanseffekt af enten målrettede overførsler som fx forhøjet SU eller folkepension, forhøjelse af bundfradraget eller udbetaling af de indefrosne feriepenge. Det gælder ikke kun med hensyn til efterspørgsel efter danske varer og tjenester generelt, men også ift. efterspørgsel målrettet brancher, der har været helt eller delvist lukket ned under krisen. Det er derfor et politisk valg, hvilke af disse instrumenter der anvendes i den ekspansive finanspolitik.

CO2-afgifter er et effektivt instrument til regulering af drivhusgasser og er anvendt i mange lande

Klimaminister Dan Jørgensen har i et nyt interview i Børsen kaldt CO2-afgifter for en ”skrivebordsøvelse” og en ”Georg Gearløs-agtig model”. Men afgifter er et effektivt værktøj til at reducere drivhusgasudledninger.

Får danske virksomheder tilstrækkelig kompensation under coronakrisen?

I forlængelse af Statsministerens udmelding om fortsat lukning af danske virksomheder, rejser det spørgsmålet, om de eksisterende hjælpepakker er tilstrækkelige. Small Great Nation er derfor klar med en ny analyse omkring kompensation til erhvervslivet under corona.

A climate reform that delivers the magic 70 percent

Small Great Nation is ready with a plan to achieve the goals of the new Danish climate legislation. A high consistent tax on greenhouse gases is central to achieving the ambitious goals and will be the cheapest solution. Our proposal discourages the relocation of businesses and ensures social balance.