Analyser


  • Delanalyse 2.2

12 % af danskerne har sociale medier som primær nyhedskilde

På trods af, at danskerne benytter moderne nyhedskilder i højere grad end tidligere, har majoriteten af danskerne stadigvæk traditionelle nyhedskilder som primær nyhedskilde. Der er imidlertid også indikationer af to bekymrende tendenser. Der er for det første dele af den danske befolkning, som på de sociale medier primært får ikke-journalistisk behandlede nyheder. For det andet får særligt de unge, som kan være dårligere til at vurdere nyheders troværdighed, nyheder fra sociale medier.

tablet 3.JPG

Analysen er nævnt på politiken.dk d. 14. juni 2018

  •  
  • Analysen viser, at selvom forbruget af traditionelle nyhedskilder som printaviser og TV er faldet over de seneste år, får langt størstedelen af danskerne stadigvæk primært deres nyheder igennem traditionelle, journalistisk behandlede nyhedskilder. Herudover viser analysen, at selvom der er forskelle i, hvilke nyhedskilder folk benytter på tværs af partifarver, har Danmark internationalt set et mediebillede med en lav polariseringsgrad.

 

  • Analysen indikerer også to bekymrende tendenser. For det første ses, at ca. 1 pct. af danskerne primært får links til nyheder, der ikke er journalistisk behandlede. Det kan betyde, at kvaliteten af denne gruppes nyheder er lav – og at de har større sandsynlighed for at blive misinformeret.   

 

  • Anden bekymrende tendens er, at de 12 pct. af danskerne, som har sociale medier som primær nyhedskilde, i højere grad end andre, stoler på sociale medier. Det kan være bekymrende, da det i høj grad er unge, der benytter de sociale medier – og de unge har et lavere erfaringsgrundlag til at vurdere troværdigheden af en nyhed.

 

  • Det kan være en udfordring, at danskerne, i højere grad end tidligere, benytter sociale medier som nyhedskilde, da der på de sociale medier også bliver delt nyheder, som ikke er journalistisk behandlede. Det stiller nemlig et større krav til, at den enkelte selv screener sande nyheder fra falske. Det forventes at være mere tidskrævende end blot at orientere sig i journalistisk behandlede nyheder. Alt andet lige betyder det, at nyhedsbrugerne får et lavere informationsniveau og mindre tid til andre gøremål.

 

Download delanalysen her

Seneste analyser

Kommer Danmark til at mangle 99.000 faglærte i 2030?

I den seneste tid har der været stort politisk fokus på strukturel mangel på faglært arbejdskraft. I dette notat undersøger vi denne problemstilling. Hvordan har arbejdsmarkedet historisk tilpasset sig, når der har været mangel på bestemte typer arbejdskraft? Det giver en idé om, hvad en eventuel mangel på faglærte vil betyde frem mod 2030. Vi konkluderer, at der sandsynligvis ikke vil opstå en egentlig mangel på 99.000 faglærte i 2030.

EU-samarbejdet - en god deal for Danmark?

De seneste år har ustabilitet præget verden. Flygtningekrisen, Brexit, den grønne omstilling og coronakrisen har udfordret EU’s evne til at skabe sammenhold, når det virkelig gælder. Derfor er det oplagt at spørge, om EU-samarbejdet er en god deal for Danmark? Dét har vi undersøgt.

The EU membership - a good deal for Denmark?

This new report investigates the EU collaboration - seen from a Danish and global perspective. What is Denmark's outcome of the membership? What are the consequences of Brexit? And can the EU become a global player that provides solutions to challenges that the whole world is facing? Dive into these topics, and many more, in the report.

Danmark er kommet relativt godt gennem coronakrisen

Den 12. marts er det et år siden, at Danmark lukkede ned for at begrænse smitten af coronavirus. I dette notat gør vi status på, hvordan Danmark indtil videre er kommet igennem coronapandemien. Vi ser på to centrale aspekter: sundhed og samfundsøkonomi. Vores opgørelse viser, at Danmark er kommet bedre gennem krisen end størstedelen af de lande, vi normalt sammenligner os med i og uden for Europa.