Analyser


  • Delanalyse 2.2

12 % af danskerne har sociale medier som primær nyhedskilde

På trods af, at danskerne benytter moderne nyhedskilder i højere grad end tidligere, har majoriteten af danskerne stadigvæk traditionelle nyhedskilder som primær nyhedskilde. Der er imidlertid også indikationer af to bekymrende tendenser. Der er for det første dele af den danske befolkning, som på de sociale medier primært får ikke-journalistisk behandlede nyheder. For det andet får særligt de unge, som kan være dårligere til at vurdere nyheders troværdighed, nyheder fra sociale medier.

tablet 3.JPG

Analysen er nævnt på politiken.dk d. 14. juni 2018

  •  
  • Analysen viser, at selvom forbruget af traditionelle nyhedskilder som printaviser og TV er faldet over de seneste år, får langt størstedelen af danskerne stadigvæk primært deres nyheder igennem traditionelle, journalistisk behandlede nyhedskilder. Herudover viser analysen, at selvom der er forskelle i, hvilke nyhedskilder folk benytter på tværs af partifarver, har Danmark internationalt set et mediebillede med en lav polariseringsgrad.

 

  • Analysen indikerer også to bekymrende tendenser. For det første ses, at ca. 1 pct. af danskerne primært får links til nyheder, der ikke er journalistisk behandlede. Det kan betyde, at kvaliteten af denne gruppes nyheder er lav – og at de har større sandsynlighed for at blive misinformeret.   

 

  • Anden bekymrende tendens er, at de 12 pct. af danskerne, som har sociale medier som primær nyhedskilde, i højere grad end andre, stoler på sociale medier. Det kan være bekymrende, da det i høj grad er unge, der benytter de sociale medier – og de unge har et lavere erfaringsgrundlag til at vurdere troværdigheden af en nyhed.

 

  • Det kan være en udfordring, at danskerne, i højere grad end tidligere, benytter sociale medier som nyhedskilde, da der på de sociale medier også bliver delt nyheder, som ikke er journalistisk behandlede. Det stiller nemlig et større krav til, at den enkelte selv screener sande nyheder fra falske. Det forventes at være mere tidskrævende end blot at orientere sig i journalistisk behandlede nyheder. Alt andet lige betyder det, at nyhedsbrugerne får et lavere informationsniveau og mindre tid til andre gøremål.

 

Download delanalysen her

Seneste analyser

Danmark er kommet relativt godt gennem coronakrisen

Den 12. marts er det et år siden, at Danmark lukkede ned for at begrænse smitten af coronavirus. I dette notat gør vi status på, hvordan Danmark indtil videre er kommet igennem coronapandemien. Vi ser på to centrale aspekter: sundhed og samfundsøkonomi. Vores opgørelse viser, at Danmark er kommet bedre gennem krisen end størstedelen af de lande, vi normalt sammenligner os med i og uden for Europa.

Hver fjerde dansker er klimainfluencer

27 pct. af den danske befolkning og 45 pct. af de unge har det seneste år forsøgt at påvirke venner og familie i en mere grøn retning. Det kan medføre ændrede sociale normer, der får befolkningen til at forbruge mere klimabevidst og dermed udlede færre drivhusgasser. Man kan dog næppe forlade sig på, at ændrede sociale normer alene kan sikre den grønne omstilling.

Øget regionalisering vil have stor betydning for dansk erhvervsliv

En øget regionalisering af verdenshandlen kan betyde store tilpasningsomkostninger for dansk erhvervsliv, da lande uden for Europa har fået en stor betydning for den danske produktion og beskæftigelse. En stor del af den danske befolkning støtter øget samhandel med Europa, selvom det indebærer højere forbrugerpriser.

Gevinsterne fra mere hjemmearbejde er skævt fordelt

En øget brug af hjemmearbejde vil især medføre gevinster til højtuddannede, personer med høje indkomster og personer bosat i byerne. Det kan føre til en øget polarisering på det danske arbejdsmarked.