Analyser


  • Delanalyse 2.2

12 % af danskerne har sociale medier som primær nyhedskilde

På trods af, at danskerne benytter moderne nyhedskilder i højere grad end tidligere, har majoriteten af danskerne stadigvæk traditionelle nyhedskilder som primær nyhedskilde. Der er imidlertid også indikationer af to bekymrende tendenser. Der er for det første dele af den danske befolkning, som på de sociale medier primært får ikke-journalistisk behandlede nyheder. For det andet får særligt de unge, som kan være dårligere til at vurdere nyheders troværdighed, nyheder fra sociale medier.

tablet 3.JPG

Analysen er nævnt på politiken.dk d. 14. juni 2018

  •  
  • Analysen viser, at selvom forbruget af traditionelle nyhedskilder som printaviser og TV er faldet over de seneste år, får langt størstedelen af danskerne stadigvæk primært deres nyheder igennem traditionelle, journalistisk behandlede nyhedskilder. Herudover viser analysen, at selvom der er forskelle i, hvilke nyhedskilder folk benytter på tværs af partifarver, har Danmark internationalt set et mediebillede med en lav polariseringsgrad.

 

  • Analysen indikerer også to bekymrende tendenser. For det første ses, at ca. 1 pct. af danskerne primært får links til nyheder, der ikke er journalistisk behandlede. Det kan betyde, at kvaliteten af denne gruppes nyheder er lav – og at de har større sandsynlighed for at blive misinformeret.   

 

  • Anden bekymrende tendens er, at de 12 pct. af danskerne, som har sociale medier som primær nyhedskilde, i højere grad end andre, stoler på sociale medier. Det kan være bekymrende, da det i høj grad er unge, der benytter de sociale medier – og de unge har et lavere erfaringsgrundlag til at vurdere troværdigheden af en nyhed.

 

  • Det kan være en udfordring, at danskerne, i højere grad end tidligere, benytter sociale medier som nyhedskilde, da der på de sociale medier også bliver delt nyheder, som ikke er journalistisk behandlede. Det stiller nemlig et større krav til, at den enkelte selv screener sande nyheder fra falske. Det forventes at være mere tidskrævende end blot at orientere sig i journalistisk behandlede nyheder. Alt andet lige betyder det, at nyhedsbrugerne får et lavere informationsniveau og mindre tid til andre gøremål.

 

Download delanalysen

Seneste analyser

Næsten hver femte underviser i folkeskolen uden en læreruddannelse

Denne analyse viser, at færre og færre blandt de dygtigste unge bliver lærere, og flere ikke-læreruddannede underviser i folkeskolen. Samtidig arbejder en stor del af de læreruddannede slet ikke med faget. Yderligere har folkeskolen fortsat svært ved at fastholde de dygtigste lærere, og danske lærere har et færdighedsniveau, som ligger under de øvrige nordiske lande.

Øget velstand og kortere ugentlig arbejdstid

I denne analyse udfordrer vi den generelle opfattelse af, at de danske offentlige finanser nu er endegyldigt holdbare. Danskerne har i mange år, bl.a. via aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, vekslet en del af den økonomiske fremgang til en kortere arbejdstid. Det fortsætter sandsynligvis fremover og det vil koste økonomisk velstand og gøre de offentlige finanser i Danmark uholdbare.

The high-hanging fruits

Since the mid-00s, a number of reforms have been implemented in Denmark, which have increased prosperity and improved public finances. We call them the “low-hanging fruits”. In the future, we need to harvest the “high-hanging fruit” in order to increase prosperity and welfare for the benefit of the Danes. But what does it take for us to reach them?

De højthængende frugter

Siden midten af 00’erne er der gennemført en række reformer i Danmark, som har øget velstanden og forbedret de offentlige finanser. Dem kalder vi de lavthængende frugter. Fremover skal vi høste de højthængende frugter, hvis vi fortsat vil øge velstanden og velfærden til gavn for danskerne. Men hvad skal der til for, at vi kan nå dem?