Analyser


  • Klimarapport

En klimareform der leverer de magiske 70 procent

Small Great Nation er klar med et forslag til at nå klimalovens målsætninger. En høj ensartet afgift på drivhusgasser er kernen i at nå målene og samtidig gøre det billigst muligt. Planen i sin helhed modvirker udflytning af virksomheder og sikrer den sociale balance.

strand.000.klima.jpg

Med aftalen om klimaloven er opgaven bunden. Danmark skal i 2030 skal have reduceret sine CO2e-udledninger med 70 procent ift. 1990, og i 2050 skal Danmark være helt klimaneutral. Den nuværende udledning på 47 mio. ton CO2e skal på 10 år halveres til 22 mio. ton. I et nyt udspil til en klimareform forsøger initiativet Small Great Nation, som Kraka og Deloitte står bag, at levere en køreplan til at nå det ambitiøse klimamål.

Se et uddrag af rapportens konklusioner nedenfor og hent den fulde rapport her.  

”Vi står overfor en markant grøn omstilling, men den vil ikke medføre uoverskuelige omkostninger. Vores velstand vil blot i en begrænset periode stige lidt mindre, end den ellers ville have gjort. Opgaven er at nå et ambitiøst klimamål og samtidig gøre det billigst muligt, imødegå udflytning af virksomheder og undgå at dem med de laveste indkomster rammes hårdest. Vi kommer med et reformudspil, hvor alle de mål kan nås gennem en afgiftsreform med en høj ensartet afgift på CO2, et bundfradrag til energitunge virksomheder og landbrug samt en reduktion af energiafgifterne,” siger Peter Birch Sørensen, Professor på Københavns Universitet, tidligere formand for Klimarådet og Senior Fellow i Kraka. 


”Det grundlæggende princip er, at forureneren betaler. Hvis ikke vi ændrer adfærd, skal vi betale en højere pris på sigt. Men formålet er netop, at forbrugerne og virksomhederne ændrer deres adfærd og tilskyndes til investeringer i ny teknologi. Klimahensynet er via afgiften indlejret i priserne. Det skaber transparens. Det gør det lettere for virksomheder at foretage klimavenlige investeringer, og forbrugerne behøver ikke at overveje, om deres valg i dagligdagen er mere eller mindre klimavenlige,” siger Peter Birch Sørensen.


De centrale elementer i reformudspillet:

•  Ensartet afgift på udledning af drivhusgasser. Afgiftssatser på 1.000 kr. pr. ton CO2e i 2025 og 1.250 kr. pr. ton CO2e i 2030.

•  Landbruget og nogle få andre sektorer med særlig risiko for udflytning får en reduceret afgiftssats i en overgangsfase.

•  Et bundfradrag på 80 pct. af den historiske udledning til energiintensive virksomheder og landbruget, hvilket skal modvirke udflytning og øge det globale gennemslag af danske reduktioner. Bundfradraget udfases lineært frem mod 2050.

•  Gradvis men hurtig indfasning, som skal sikre, at virksomheder og husholdninger har tid til at tilpasse sig - men at målet om en 70 pct. reduktion indfries.

•  Klimarådet skal overvåge udviklingen og løbende anbefale afgiftsjusteringer, som kan realisere de danske målsætninger.

•  Reduktion af eksisterende energiafgifter til 75 pct. af niveauet frem mod 2025, da energiafgifterne ikke er målrettet en klimaeffekt. Afgifter på benzin og diesel reduceres dog ikke.

Peter Mogensen, direktør for Kraka, peger på, at klimareformen lever op til regeringens mål om social balance. ”Regeringen har udtrykt et ønske om at den grønne omstilling skal være socialt afbalanceret. Jeg glæder mig derfor over, at vores forslag er fordelingsmæssigt neutralt og ikke vender den tunge nedad.” 

Anders Dons, der er nordisk CEO i Deloitte, mener at dansk erhvervsliv skal tage medansvar for en omstilling, selv om det vil kræve meget af visse sektorer. ”Erhvervslivet er nødt til at tage et stort ansvar for, at vi løser klimaudfordringen. Men problemet er globalt, og derfor er vi nødt til at sikre en løsning, der ikke bare flytter CO2-udledningerne til udlandet og samtidig skader dansk erhvervsliv. Jeg synes, at vi med det her udspil kan se konturerne til en løsning, hvor Danmark gør det, vi er allerbedst til, nemlig at gå med i forreste række og skabe grøn innovation, som kan sprede sig globalt og sikre langt større effekt end vores størrelse berettiger til,” siger han.

Reformudspillet er en del af den kommende, sjette rapport fra initiativet Small Great Nation, som Deloitte og Kraka står bag. 

Læs et uddrag af rapportens konklusioner her og download hele rapporten via formularen. 

Download rapporten

Seneste analyser

Kan offentlige investeringer kickstarte økonomien?

Der er mange forskellige forslag til, hvordan den danske økonomi kan kickstartes under coronakrisen, herunder fremrykning af offentlige investeringer. I denne analyse undersøger vi, om offentlige investeringer i infrastruktur mv. er et hensigtsmæssigt instrument til kortsigtet konjunkturpolitik.

Hvilke tiltag stimulerer økonomien mest?

Der er ikke afgørende forskelle i den økonomiske stimulanseffekt af enten målrettede overførsler som fx forhøjet SU eller folkepension, forhøjelse af bundfradraget eller udbetaling af de indefrosne feriepenge. Det gælder ikke kun med hensyn til efterspørgsel efter danske varer og tjenester generelt, men også ift. efterspørgsel målrettet brancher, der har været helt eller delvist lukket ned under krisen. Det er derfor et politisk valg, hvilke af disse instrumenter der anvendes i den ekspansive finanspolitik.

CO2-afgifter er et effektivt instrument til regulering af drivhusgasser

Klimaminister Dan Jørgensen har i et nyt interview i Børsen kaldt CO2-afgifter for en ”skrivebordsøvelse” og en ”Georg Gearløs-agtig model”. Men afgifter er et effektivt værktøj til at reducere drivhusgasudledninger.

Får danske virksomheder tilstrækkelig kompensation under coronakrisen?

I forlængelse af Statsministerens udmelding om fortsat lukning af danske virksomheder, rejser det spørgsmålet, om de eksisterende hjælpepakker er tilstrækkelige. Small Great Nation er derfor klar med en ny analyse omkring kompensation til erhvervslivet under corona.