Analyser


  • Delanalyse 2.4

Klassekammerateffekten har betydning på lang sigt

Hvis der er flere end 15% ikke-vestlige eller socialt svage elever i en klasse, har det en negativ effekt på de øvrige elevers indkomst 20 år efter grundskolen. En mere lige fordeling af elever efter forældrebaggrund og herkomst kan derfor øge den gennemsnitlige erhvervsindkomst med op til 11 mia. kr. om året.

pupils2.jpg

Analysen er nævnt i  Jyllands-Posten d. 12. august 2018

  • Hovedkonlusioner

Hvis man er heldig at gå sammen med elever med en stærk familiemæssig baggrund i grundskolen, så får man også selv, alene af den grund, højere karakterer, højere uddannelsesniveau og højere indkomst.

  • Det skyldes såkaldte klassekammerateffekter, som opstår, når klassekammeraterne påvirker den enkelte elevs præstation i skolen eller elevens livsforløb efter skolen. Effekterne kan fx opstå ved, at klassekammeraterne fungerer som gode eller dårlige rollemodeller eller ved, at de forstyrrer undervisningen.

 

  • Klassekammerateffekterne har en betragtelig størrelse, som gør dem samfundsmæssigt interessante.  Således vil en stigning i den forventede indkomst for klassekammeraterne på 1 pct. medføre en stigning i den forventede indkomst for den enkelte elev på 0,2 pct. 20 år efter grundskolen. Det svarer til, at en elev som starter i en middelgod klasse, får 4-5 pct. højere indkomst, end hvis hun var startet i en middeldårlig klasse. Vi finder lignende klassekammerateffekter på afgangskarakterer fra folkeskolen, beskæftigelsesgraden og uddannelsesniveauet.

 

  • Så længe der er mindre end 15 pct. ikke-vestlige elever i en klasse, så er der ikke en yderligere negativ effekt af at gå i klasse med ikke-vestlige elever ud over effekten fra deres familiemæssige baggrund. Hvis andelen af ikke-vestlige elever overstiger 15 pct., hvilket svarer til 3 ud af 20 elever, har det en yderligere, negativ effekt på indkomsten for de øvrige elever 20 år efter grundskolen.

 

  • Klassekammerateffekterne er generelt stærkere for de socioøkonomisk svageste elever. Vi finder således, at elever af forældre med små indkomster oplever stærkere klassekammerateffekter, mens effekterne er insignifikante for elever med forældre med store indkomster. Effekterne af andelen af ikke-vestlige indvandrere i klassen er generelt stærkere for ikke-vestlige indvandrere end for de andre elever.

 

  • Analysen viser, at en mere lige fordeling af elever efter forældrebaggrund og herkomst kan øge den samlede indkomst. Konkret vil en helt lige fordeling af eleverne, så elevsammensætningen er ens på tværs af skoler, resultere i en gennemsnitlig stigning i erhvervsindkomsten på 0,6 pct. Det svarer til en samlet årlig gevinst på op til 11 mia. kr. fuldt indfaset. Resultatet indebærer, at der ville være et betydeligt samfundsøkonomisk tab ved en systematisk niveaudeling af elever i grundskolen.

 

  • En mere lige fordeling af elever efter forældrebaggrund og herkomst vil også øge ligheden i samfundet. Næsten hele nettogevinsten tilfalder de 40 pct. med de laveste indkomster, mens resten stort set ikke påvirkes. Indenfor de forskellige indkomstgrupper er der dog både vindere og tabere.

 

  • En mere ligelig fordeling af eleverne kan fx fremmes ved at ændre skoledistrikterne eller ved at indføre grænser for andelen af socioøkonomisk svage elever på en skole. På længere sigt, kan der også arbejdes på at skabe mere blandede kvarterer fx via byplanlægning og byfornyelse. Der er også muligheder for andre tiltag, der kan modificere effekterne af en koncentration af ressourcesvage elever på en skole, fx i form af ansættelse af særligt dygtige lærere, ekstra ressourcer til lavere klassestørrelser eller forstærket professionelt pædagogisk samarbejde mellem skolens lærere.
  •  

Download delanalysen

Seneste analyser

Mission possible? The welfare state towards 2040

The Danish welfare model is admired by many across the world. It helps to reduce income differences and create cohesion in the Danish society. But the financing of the welfare state is under pressure and action is needed if the welfare state is to be maintained in the future.

Mission possible? Velfærdsstaten mod 2040

Den danske velfærdsstat bidrager til at mindske forskelle og skabe sammenhængskraft i det danske samfund. Mange lande kigger da også med beundring på den danske model. Men finansieringen af velfærdsstaten er under pres, og der er brug for handling, hvis velfærdsstaten skal opretholdes i fremtiden.

Næsten hver femte underviser i folkeskolen uden en læreruddannelse

Denne analyse viser, at færre og færre blandt de dygtigste unge bliver lærere, og flere ikke-læreruddannede underviser i folkeskolen. Samtidig arbejder en stor del af de læreruddannede slet ikke med faget. Yderligere har folkeskolen fortsat svært ved at fastholde de dygtigste lærere, og danske lærere har et færdighedsniveau, som ligger under de øvrige nordiske lande.

Øget velstand og kortere ugentlig arbejdstid

I denne analyse udfordrer vi den generelle opfattelse af, at de danske offentlige finanser nu er endegyldigt holdbare. Danskerne har i mange år, bl.a. via aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, vekslet en del af den økonomiske fremgang til en kortere arbejdstid. Det fortsætter sandsynligvis fremover og det vil koste økonomisk velstand og gøre de offentlige finanser i Danmark uholdbare.