Analyser


  • Analyse

Kan offentlige investeringer kickstarte økonomien?

Der er mange forskellige forslag til, hvordan den danske økonomi kan kickstartes under coronakrisen, herunder fremrykning af offentlige investeringer. I denne analyse undersøger vi, om offentlige investeringer i infrastruktur mv. er et hensigtsmæssigt instrument til kortsigtet konjunkturpolitik.

sgn bro smal.JPG

Analysen er nævnt i Information d. 3. juli 2020 

Analysen viser, at offentlige investeringer ikke har virket stabiliserende på økonomien, og derfor ikke er et velegnet instrument i coronakrisen. Det skyldes blandt andet, at der er store forsinkelser i anlægsprojekter, og at det er meget svært at forudsige konjunktursituationen.
 

Offentlige investeringer i infrastruktur og øvrige anlæg er i teorien et effektivt konjunkturinstrument, da de har en høj aktivitetsvirkning på den danske økonomi og stimulerer aktiviteten i den konjunkturfølsomme bygge- og anlægssektor. Derfor kan det umiddelbart være et oplagt instrument at foreslå, når der skal lægges en plan for, hvordan den danske økonomi skal kickstartes i coronakrisen.


I praksis er det dog meget svært at planlægge timingen af anlægsinvesteringer, hvilket gør det til et uhensigtsmæssigt instrument til konjunkturudjævning. Det gælder særligt større infrastrukturprojekter. Der kan være store forsinkelser, fra det besluttes at igangsætte et infrastrukturprojekt, til detailplanlægningen udarbejdes og godkendes, til første spadestik tages, og til projektet er i fuldt gang. Forsinkelserne kan betyde, at aktivitetsvirkningen ikke rammer økonomien, når der er brug for det. Der kan være grund til at forvente, at det nuværende tilbageslag er kraftigt men relativt kortvarigt, hvorfor den tidsmæssige afgrænsning af tiltagets effekt bliver særlig vigtig. Offentlige anlægsinvesteringer bør derfor ikke anvendes med formålet om at kickstarte økonomien.


Denne analyse viser, at der ikke er tegn på, at offentlige anlægsinvesteringer har haft en stabiliserende effekt på økonomien set over de seneste 25 år. Der skal være en negativ sammenhæng mellem investeringsniveauet og aktivitetsniveauet målt ved BNP, hvis investeringerne skal virke stabiliserende. Det har ikke været tilfældet, jf. Figur 1. Hvis investeringerne sammenlignes med BNP tre år før, er der i stedet den ønskede negative sammenhæng. Det kan være tegn på, at de offentlige investeringer anvendes som et konjunkturpolitisk instrument, men at der ikke tages højde for, at investeringerne falder med forsinkelser.

SGN konj. figur 1.png

Download analysen her

Seneste analyser

Danmark er kommet relativt godt gennem coronakrisen

Den 12. marts er det et år siden, at Danmark lukkede ned for at begrænse smitten af coronavirus. I dette notat gør vi status på, hvordan Danmark indtil videre er kommet igennem coronapandemien. Vi ser på to centrale aspekter: sundhed og samfundsøkonomi. Vores opgørelse viser, at Danmark er kommet bedre gennem krisen end størstedelen af de lande, vi normalt sammenligner os med i og uden for Europa.

Hver fjerde dansker er klimainfluencer

27 pct. af den danske befolkning og 45 pct. af de unge har det seneste år forsøgt at påvirke venner og familie i en mere grøn retning. Det kan medføre ændrede sociale normer, der får befolkningen til at forbruge mere klimabevidst og dermed udlede færre drivhusgasser. Man kan dog næppe forlade sig på, at ændrede sociale normer alene kan sikre den grønne omstilling.

Øget regionalisering vil have stor betydning for dansk erhvervsliv

En øget regionalisering af verdenshandlen kan betyde store tilpasningsomkostninger for dansk erhvervsliv, da lande uden for Europa har fået en stor betydning for den danske produktion og beskæftigelse. En stor del af den danske befolkning støtter øget samhandel med Europa, selvom det indebærer højere forbrugerpriser.

Gevinsterne fra mere hjemmearbejde er skævt fordelt

En øget brug af hjemmearbejde vil især medføre gevinster til højtuddannede, personer med høje indkomster og personer bosat i byerne. Det kan føre til en øget polarisering på det danske arbejdsmarked.