Analyser


  • Delanalyse 2.6

De danske EU-modstandere – er de mange og hvem er de?

Kendskab til hvem EU-skeptikerne er, bidrager til en bedre forståelse af, hvilke nationale politikker, der er vigtige for, at danskerne fremadrettet får mest gavn af den stigende globalisering og det europæiske fællesskab. Det er endvidere også vigtigt for bedre at kunne målrette samarbejdet mellem EU-landende.

eu.jpg

Indlægget er bragt i Politiken d. 22. september 2018

Hovedkonlusioner
Hvis der i dag var afstemning om, hvorvidt Danmark skal forlade EU, ville det næppe blive udfaldet. 57 pct. af danskerne udtrykker tydelig opbakning til det europæiske samarbejde, mens 28 pct. ønsker, at Danmark forlader EU.

  • De, der har oplevet tilpasningsomkostninger ved globaliseringen i form af tabt job, er mere EU-skeptiske end den øvrige befolkning. Der er dog også EU-skeptikere i befolkningen, der ikke har skulle omstille sig pga. globaliseringen.
  •  
  • Der er i Danmark en tæt sammenhæng mellem generelt negative holdninger til international handel, teknologisk udbredelse samt indvandring og EU-skepsis.
  •  
  • Vi finder, at danske EU-modstandere minder om de britiske i flere aspekter, når der ses på deres socioøkonomiske baggrund: Danskere, som er 35 år og ældre, samt de med en indkomst lavere end gennemsnittet er mere EU-skeptiske end resten af befolkningen.

 

  •  

Download delanalysen

Seneste analyser

Øget velstand og kortere ugentlig arbejdstid

I denne analyse udfordrer vi den generelle opfattelse af, at de danske offentlige finanser nu er endegyldigt holdbare. Danskerne har i mange år, bl.a. via aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, vekslet en del af den økonomiske fremgang til en kortere arbejdstid. Det fortsætter sandsynligvis fremover og det vil koste økonomisk velstand og gøre de offentlige finanser i Danmark uholdbare.

The high-hanging fruits

Since the mid-00s, a number of reforms have been implemented in Denmark, which have increased prosperity and improved public finances. We call them the “low-hanging fruits”. In the future, we need to harvest the “high-hanging fruit” in order to increase prosperity and welfare for the benefit of the Danes. But what does it take for us to reach them?

De højthængende frugter

Siden midten af 00’erne er der gennemført en række reformer i Danmark, som har øget velstanden og forbedret de offentlige finanser. Dem kalder vi de lavthængende frugter. Fremover skal vi høste de højthængende frugter, hvis vi fortsat vil øge velstanden og velfærden til gavn for danskerne. Men hvad skal der til for, at vi kan nå dem?

Stress - en ny folkesygdom?

Et stigende stressniveau er et samfundsproblem fordi det medfører større personlige og samfundsmæssige omkostninger i form af tabt livsglæde, større behandlingsomkostninger og tabt produktion. Der eksisterer ikke solid dokumentation for udviklingen i stressomfanget på nationalplan. Vi har derfor opstillet en indikator for udviklingen af stress.