Analyser


  • Delanalyse 2.6

De danske EU-modstandere – er de mange og hvem er de?

Kendskab til hvem EU-skeptikerne er, bidrager til en bedre forståelse af, hvilke nationale politikker, der er vigtige for, at danskerne fremadrettet får mest gavn af den stigende globalisering og det europæiske fællesskab. Det er endvidere også vigtigt for bedre at kunne målrette samarbejdet mellem EU-landende.

eu.jpg

Indlægget er bragt i Politiken d. 22. september 2018

Hovedkonlusioner
Hvis der i dag var afstemning om, hvorvidt Danmark skal forlade EU, ville det næppe blive udfaldet. 57 pct. af danskerne udtrykker tydelig opbakning til det europæiske samarbejde, mens 28 pct. ønsker, at Danmark forlader EU.

  • De, der har oplevet tilpasningsomkostninger ved globaliseringen i form af tabt job, er mere EU-skeptiske end den øvrige befolkning. Der er dog også EU-skeptikere i befolkningen, der ikke har skulle omstille sig pga. globaliseringen.
  •  
  • Der er i Danmark en tæt sammenhæng mellem generelt negative holdninger til international handel, teknologisk udbredelse samt indvandring og EU-skepsis.
  •  
  • Vi finder, at danske EU-modstandere minder om de britiske i flere aspekter, når der ses på deres socioøkonomiske baggrund: Danskere, som er 35 år og ældre, samt de med en indkomst lavere end gennemsnittet er mere EU-skeptiske end resten af befolkningen.

 

  •  

Download delanalysen her

Seneste analyser

Danmark er kommet relativt godt gennem coronakrisen

Den 12. marts er det et år siden, at Danmark lukkede ned for at begrænse smitten af coronavirus. I dette notat gør vi status på, hvordan Danmark indtil videre er kommet igennem coronapandemien. Vi ser på to centrale aspekter: sundhed og samfundsøkonomi. Vores opgørelse viser, at Danmark er kommet bedre gennem krisen end størstedelen af de lande, vi normalt sammenligner os med i og uden for Europa.

Hver fjerde dansker er klimainfluencer

27 pct. af den danske befolkning og 45 pct. af de unge har det seneste år forsøgt at påvirke venner og familie i en mere grøn retning. Det kan medføre ændrede sociale normer, der får befolkningen til at forbruge mere klimabevidst og dermed udlede færre drivhusgasser. Man kan dog næppe forlade sig på, at ændrede sociale normer alene kan sikre den grønne omstilling.

Øget regionalisering vil have stor betydning for dansk erhvervsliv

En øget regionalisering af verdenshandlen kan betyde store tilpasningsomkostninger for dansk erhvervsliv, da lande uden for Europa har fået en stor betydning for den danske produktion og beskæftigelse. En stor del af den danske befolkning støtter øget samhandel med Europa, selvom det indebærer højere forbrugerpriser.

Gevinsterne fra mere hjemmearbejde er skævt fordelt

En øget brug af hjemmearbejde vil især medføre gevinster til højtuddannede, personer med høje indkomster og personer bosat i byerne. Det kan føre til en øget polarisering på det danske arbejdsmarked.