Analyser


  • Delanalyse 5.2

Danmark scorer højt på innovation i Europa – men udnytter ikke potentialet

Denne analyse præsenterer resultater fra European Innovation Scoreboard 2019 (EIS). EIS sammenligner de europæiske landes forsknings- og innovationsperformance. Her placeres Danmark samlet set, som værende blandt de stærkeste europæiske lande ift. innovationsperformance.

SGN.innovation.europa smal.jpg

Analysen er omtalt i Jyllands-Posten d. 29. november 2019

  • Denne analyse præsenterer en række resultater fra European Innovation Scoreboard 2019 (EIS2019). EIS er en årlig sammenligning af de europæiske landes forsknings- og innovationsperformance, der udføres af EU-kommissionen1. EIS undersøger styrker og svagheder ved de enkelte landes rammebetingelser, investeringer og adgang til kapital samt landenes innovationsaktiviteter og konsekvenserne heraf.

    Danmark vurderes samlet set at være blandt de stærkeste europæiske lande ift. innovationsperformance og placeres med en samlet tredjeplads i den bedste gruppe sammen med Sverige, Finland og Holland, jf. Figur A.

  • delanalyse 5.2 figur A.png

Danmarks stærke placering samlet set skyldes hovedsageligt en høj vurdering af rammebetingelserne for innovation, herunder god adgang til højtuddannet arbejdskraft, en forskningssektor på højt internationalt niveau samt en god digital infrastruktur. Til den høje vurdering bidrager også et højt investeringsniveau i forskning og udvikling i både privat og offentligt regi. Det trækker op, at danske virksomheder har høj patent- og varemærkeaktivitet ift. andre EU-lande.

I Danmarks innovationspræstation trækker det dog ned, at det øvrige investeringsniveau i innovation bredere set ikke er højt, hvilket kan hæmme vidensspredning2. Derudover er små- og mellemstore virksomheder i Danmark ikke særligt innovative i international sammenhæng, ligesom vidensbroerne mellem universiteterne og virksomhederne er mindre velfungerende for denne gruppe af virksomheder end for de store virksomheder.

Danmark har mindre gavn af innovationsaktivitet til eksport og beskæftigelse end mange øvrige europæiske lande. I EIS’ eksplicitte mål for udnyttelse af innovationer til salg mv. ligger Danmark således blot på en 17.plads, betydeligt under EU-gennemsnittet, jf. Figur B. Denne placering dækker over tre indikatorer:

  1. Danmark ligger under gennemsnittet i EU for andelen af den samlede eksport, der kommer fra medium- eller højteknologiske produkter.
     
  2. Danmark ligger noget over EU-gennemsnittet for andelen af service-eksporten, der udgøres af vidensintensiv service.
     
  3. Danmark ligger tredjesidst blandt EU-landene og altså markant under gennemsnittet for andelen af virksomhedernes samlede omsætning, der stammer fra salg af nyudviklede eller mærkbart forbedrede produkter. Dette er hovedårsagen til Danmarks dårlige bedømmelse i kategorien ”Sales Impacts”.

 

delanalyse 5.2 figur B.png

  • [1] Dette dækker over investeringer i maskiner og udstyr, opkøb af patenter og licenser og andre innovationsrelevante udgifter, der ikke direkte er forbundet til FoU, men er vigtige for spredning af viden.
    [2] Se https://ec.europa.eu/growth/industry/innovation/facts-figures/scoreboards_en
  •  
  • Download delanalysen her

Seneste analyser

Kan offentlige investeringer kickstarte økonomien?

Der er mange forskellige forslag til, hvordan den danske økonomi kan kickstartes under coronakrisen, herunder fremrykning af offentlige investeringer. I denne analyse undersøger vi, om offentlige investeringer i infrastruktur mv. er et hensigtsmæssigt instrument til kortsigtet konjunkturpolitik.

Hvilke tiltag stimulerer økonomien mest?

Der er ikke afgørende forskelle i den økonomiske stimulanseffekt af enten målrettede overførsler som fx forhøjet SU eller folkepension, forhøjelse af bundfradraget eller udbetaling af de indefrosne feriepenge. Det gælder ikke kun med hensyn til efterspørgsel efter danske varer og tjenester generelt, men også ift. efterspørgsel målrettet brancher, der har været helt eller delvist lukket ned under krisen. Det er derfor et politisk valg, hvilke af disse instrumenter der anvendes i den ekspansive finanspolitik.

CO2-afgifter er et effektivt instrument til regulering af drivhusgasser

Klimaminister Dan Jørgensen har i et nyt interview i Børsen kaldt CO2-afgifter for en ”skrivebordsøvelse” og en ”Georg Gearløs-agtig model”. Men afgifter er et effektivt værktøj til at reducere drivhusgasudledninger.

Får danske virksomheder tilstrækkelig kompensation under coronakrisen?

I forlængelse af Statsministerens udmelding om fortsat lukning af danske virksomheder, rejser det spørgsmålet, om de eksisterende hjælpepakker er tilstrækkelige. Small Great Nation er derfor klar med en ny analyse omkring kompensation til erhvervslivet under corona.