Analyser


  • Delanalyse 2.3

Befolkningen deler sig op, og det har konsekvenser for fremtiden

Familier fra forskellige indkomstgrupper lever i stigende grad geografisk adskilt. Det kan resultere i lavere social mobilitet, da børn ikke får lige muligheder for at udnytte deres potentiale.

school2.PNG

Hovedkonklusioner

Hvor geografisk adskilte familier med forskellige karakteristika bor, kan måles ved et såkaldt segregeringsindeks. Segregeringsindekset angiver, hvor høj en andel af en given minoritetsgruppe, der skal bo et andet sted, hvis den pågældende gruppe skal være jævnt fordelt over alle områder på tværs af landet. Det kunne fx være de 20 pct. rigeste børnefamilier eller de 20 pct. fattigste børnefamilier.

Målt på denne måde, og med de danske sogne som områdeenhed, er segregeringen af de 20 pct. rigeste børnefamilier steget med 30 pct. over de seneste godt 20 år. Segregeringen af de 20 pct. fattigste børnefamilier er ligeledes steget med knap 20 pct. over de sidste 25 år.

Den stigende geografiske adskillelse af børn med forskellig socioøkonomisk baggrund kan medføre fald i den sociale mobilitet. Dette skyldes såkaldte netværks- og klassekammeratseffekter, hvor børn bliver påvirket af dem, de omgås. Således kan børn, som går i klasse eller bor i områder med ressourcestærke børn, klare sig bedre, pga. fx bedre vidensdeling, mere disciplin i klasserne eller bedre rollemodeller. Det omvendte gælder for børn, der omgås flere ressourcesvage børn.

En del udenlandsk forskning peger på, at man for at imødegå lavere social mobilitet fremadrettet i højere grad bør fokusere på ressourcefordelingen ift. børnenes socioøkonomiske baggrund så tidligt i børns liv som muligt, fx i daginstitutioner.

Geografisk opdeling kan have to modsatrettede effekter på styrken af sociale netværk og tillidsniveau i det danske samfund. På den ene side kan øget kontakt med mennesker, som er forskellige fra en selv, betyde øget sammenhængskraft. På den anden side kan folks opfattelse af sammenhængskraften falde, såfremt de føler sig truet af at være tæt på folk, der er forskellige fra dem selv. Litteraturen afgør ikke generelt, hvilken effekt der dominerer.

Stigende geografisk opdeling kan herudover forventes at føre til en opdeling af landet efter politisk tilhørsforhold og derfor en lavere sammenhængkraft.

Analysen viser en stigende forskel i indkomsten mellem de 20 pct. rigeste og de 20 pct. fattigste danske familier over de seneste 20 år. Dette kan opfattes af mange danskere som en indikator for faldende sammenhængkraft, da danskere betragter lighed i indkomst som en af de vigtigste faktorer bag sammenhængskraften.

Pressemeddelse 

Pressemeddelsen "Rige og fattige børn lever mere adskilt – og det kan skade Danmarks velstand" tager udgangspunkt i delanalysen. Læs den her.

Download delanalysen.

Seneste analyser

Øget velstand og kortere ugentlig arbejdstid

I denne analyse udfordrer vi den generelle opfattelse af, at de danske offentlige finanser nu er endegyldigt holdbare. Danskerne har i mange år, bl.a. via aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, vekslet en del af den økonomiske fremgang til en kortere arbejdstid. Det fortsætter sandsynligvis fremover og det vil koste økonomisk velstand og gøre de offentlige finanser i Danmark uholdbare.

The high-hanging fruits

Since the mid-00s, a number of reforms have been implemented in Denmark, which have increased prosperity and improved public finances. We call them the “low-hanging fruits”. In the future, we need to harvest the “high-hanging fruit” in order to increase prosperity and welfare for the benefit of the Danes. But what does it take for us to reach them?

De højthængende frugter

Siden midten af 00’erne er der gennemført en række reformer i Danmark, som har øget velstanden og forbedret de offentlige finanser. Dem kalder vi de lavthængende frugter. Fremover skal vi høste de højthængende frugter, hvis vi fortsat vil øge velstanden og velfærden til gavn for danskerne. Men hvad skal der til for, at vi kan nå dem?

Stress - en ny folkesygdom?

Et stigende stressniveau er et samfundsproblem fordi det medfører større personlige og samfundsmæssige omkostninger i form af tabt livsglæde, større behandlingsomkostninger og tabt produktion. Der eksisterer ikke solid dokumentation for udviklingen i stressomfanget på nationalplan. Vi har derfor opstillet en indikator for udviklingen af stress.