Analyser


  • Delanalyse 1.1

Stærke institutioner betyder langt mere for Danmarks velstand end hidtil antaget

Alene et fald i institutionernes kvalitet til tysk niveau ville koste Danmark 80 milliarder kroner om året. Det viser den første analyse fra initiativet Small Great Nation, som Deloitte og Kraka står bag.

Billede_analyse_Institution 2.jpg

Det er ikke nyt, at Danmarks institutioner har høj kvalitet, og at gode institutioner er et vigtigt fundament for både befolkningens følelse af at leve i et ordnet samfund og for Danmark økonomiske succes.

Men nye beregninger sætter nu tal på værdien af, at samfundet har høj kvalitet i sine institutioner, så der f.eks. er høj retssikkerhed, effektiv skatteopkrævning, ytringsfrihed, en effektiv regering, lav korruption, politisk stabilitet samt gode rammer for at åbne nye virksomheder. Beregningerne viser, at hvis Danmark blot sænker kvaliteten af institutionerne til tysk niveau, så ville det medføre et fald i BNP på 80 milliarder kroner årligt eller 4% af BNP.

Grafik_Institutioner.jpg

En grundpille i danske velstand
”Vi er meget overraskede over, hvor meget Danmarks velstand falder, hvis vi svækker bare en anelse på kvaliteten af vores institutioner. Vores beregningerne viser, at gode institutioner er en grundpille i dansk velstand i langt større grad, end vi hidtil har troet, og at vi skal passe på ikke at tabe terræn,” siger Peter Mogensen, direktør for Kraka.

Han peger på, at beregningerne også viser, at Danmark fra 1996 til 2016 fra et højt udgangspunkt har tabt lidt terræn i forhold til sammenlignelige lande målt på institutionernes kvalitet. Sverige, Norge og Finland er nu en anelse foran os.

Anders Dons, nordisk CEO for Deloitte, siger:
”Vores mål med initiativet Small Great Nation er at finde svar på, hvad Danmark skal leve af på 20-30 års sigt, og hvordan vi bevarer vores høje velstand. Den første delanalyse viser, at vi skal fortsætte med at have nogle af verdens bedste institutioner, fordi det er grundlaget for velstand og vil også være det i den 4. industrielle revolution. Svigter vi institutionerne, så koster det langt mere i tabt velstand, end vi hidtil har troet”.

Analysen ’Institutionskvalitet og økonomisk udvikling’ er den første delrapport fra initiativet Small Great Nation, som Deloitte og Kraka står bag. Den første hovedrapport præsenteres 29. november og vil gå mere i dybden med, hvad Danmarks styrker er nu og i fremtiden.

Download delanalysen her

Seneste analyser

Mission possible? The welfare state towards 2040

The Danish welfare model is admired by many across the world. It helps to reduce income differences and create cohesion in the Danish society. But the financing of the welfare state is under pressure and action is needed if the welfare state is to be maintained in the future.

Mission possible? Velfærdsstaten mod 2040

Den danske velfærdsstat bidrager til at mindske forskelle og skabe sammenhængskraft i det danske samfund. Mange lande kigger da også med beundring på den danske model. Men finansieringen af velfærdsstaten er under pres, og der er brug for handling, hvis velfærdsstaten skal opretholdes i fremtiden.

Næsten hver femte underviser i folkeskolen uden en læreruddannelse

Denne analyse viser, at færre og færre blandt de dygtigste unge bliver lærere, og flere ikke-læreruddannede underviser i folkeskolen. Samtidig arbejder en stor del af de læreruddannede slet ikke med faget. Yderligere har folkeskolen fortsat svært ved at fastholde de dygtigste lærere, og danske lærere har et færdighedsniveau, som ligger under de øvrige nordiske lande.

Øget velstand og kortere ugentlig arbejdstid

I denne analyse udfordrer vi den generelle opfattelse af, at de danske offentlige finanser nu er endegyldigt holdbare. Danskerne har i mange år, bl.a. via aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, vekslet en del af den økonomiske fremgang til en kortere arbejdstid. Det fortsætter sandsynligvis fremover og det vil koste økonomisk velstand og gøre de offentlige finanser i Danmark uholdbare.