Analyser


  • Delanalyse 2.1

Højtuddannede flytter til de store byer, lavtuddannede forbliver i udkanten

Befolkningsudviklingen på tværs af Danmark er en vigtig del af diskussionen om sammenhængskraft. I perioden 2001-2016 har Danmarkskortet ændret sig markant, og befolkningsvæksten er koncentreret omkring de store byer – det gælder i særlig grad for de højtuddannede.


education2.JPG

  • Hovedkonklusioner

  • I en periode på 15 år er der sket markante ændringerne i forholdet mellem yderområderne og de store byer. De højtuddannede samler sig i stigende grad i de store byer. Arbejdsstyrken er blevet kraftigt opkvalificeret over de sidste 15 år på nationalt plan, men områderne omkring de større byer oplever en betydeligt højere vækst i antallet med lange videregående uddannelser end yderområderne.
    •  
    • Også personer med korte eller mellemlange videregående uddannelser samler sig i stigende grad i de store byer, mens personer med erhvervsfaglig uddannelse forsvinder fra byerne.
       
    • De unge i yderområderne flytter væk, i særlig grad de unge, der opnår videregående uddannelser. Jo højere uddannelse, jo lavere fastholdelse i yderområderne.
       
    • Yderområderne affolkes, både når man ser på befolkning som helhed og for personer i den arbejdsdygtige alder. En række områder har oplevet fald i begge mål på over 10 pct. på en 15-årig periode.
       
    • Ændringerne i befolkningssammensætning kan i princippet både øge og formindske sammenhængskraften i Danmark. Det afhænger af, om det vigtigste i den sammenhæng er, at personer i samme områder ligner hinanden, eller om det er vigtigst at bo i et område, som ligner resten af Danmark.


    Hvis det er vigtigt for sammenhængskraften, at yderområderne og byerne ikke er alt for forskellige, kan udviklingen give anledning til mindre sammenhængskraft i Danmark. Det er sandsynligt, at udviklingen bidrager til øget forskel mellem yderområderne og byerne ift. politisk tilhørsforhold.

Download delanalysen her

Seneste analyser

EU-samarbejdet - en god deal for Danmark?

De seneste år har ustabilitet præget verden. Flygtningekrisen, Brexit, den grønne omstilling og coronakrisen har udfordret EU’s evne til at skabe sammenhold, når det virkelig gælder. Derfor er det oplagt at spørge, om EU-samarbejdet er en god deal for Danmark? Dét har vi undersøgt.

The EU membership - a good deal for Denmark?

This new report investigates the EU collaboration - seen from a Danish and global perspective. What is Denmark's outcome of the membership? What are the consequences of Brexit? And can the EU become a global player that provides solutions to challenges that the whole world is facing? Dive into these topics, and many more, in the report.

Danmark er kommet relativt godt gennem coronakrisen

Den 12. marts er det et år siden, at Danmark lukkede ned for at begrænse smitten af coronavirus. I dette notat gør vi status på, hvordan Danmark indtil videre er kommet igennem coronapandemien. Vi ser på to centrale aspekter: sundhed og samfundsøkonomi. Vores opgørelse viser, at Danmark er kommet bedre gennem krisen end størstedelen af de lande, vi normalt sammenligner os med i og uden for Europa.

Hver fjerde dansker er klimainfluencer

27 pct. af den danske befolkning og 45 pct. af de unge har det seneste år forsøgt at påvirke venner og familie i en mere grøn retning. Det kan medføre ændrede sociale normer, der får befolkningen til at forbruge mere klimabevidst og dermed udlede færre drivhusgasser. Man kan dog næppe forlade sig på, at ændrede sociale normer alene kan sikre den grønne omstilling.