Analyser


  • Delanalyse 2.1

Højtuddannede flytter til de store byer, lavtuddannede forbliver i udkanten

Befolkningsudviklingen på tværs af Danmark er en vigtig del af diskussionen om sammenhængskraft. I perioden 2001-2016 har Danmarkskortet ændret sig markant, og befolkningsvæksten er koncentreret omkring de store byer – det gælder i særlig grad for de højtuddannede.


education2.JPG

  • Hovedkonklusioner

  • I en periode på 15 år er der sket markante ændringerne i forholdet mellem yderområderne og de store byer. De højtuddannede samler sig i stigende grad i de store byer. Arbejdsstyrken er blevet kraftigt opkvalificeret over de sidste 15 år på nationalt plan, men områderne omkring de større byer oplever en betydeligt højere vækst i antallet med lange videregående uddannelser end yderområderne.
    •  
    • Også personer med korte eller mellemlange videregående uddannelser samler sig i stigende grad i de store byer, mens personer med erhvervsfaglig uddannelse forsvinder fra byerne.
       
    • De unge i yderområderne flytter væk, i særlig grad de unge, der opnår videregående uddannelser. Jo højere uddannelse, jo lavere fastholdelse i yderområderne.
       
    • Yderområderne affolkes, både når man ser på befolkning som helhed og for personer i den arbejdsdygtige alder. En række områder har oplevet fald i begge mål på over 10 pct. på en 15-årig periode.
       
    • Ændringerne i befolkningssammensætning kan i princippet både øge og formindske sammenhængskraften i Danmark. Det afhænger af, om det vigtigste i den sammenhæng er, at personer i samme områder ligner hinanden, eller om det er vigtigst at bo i et område, som ligner resten af Danmark.


    Hvis det er vigtigt for sammenhængskraften, at yderområderne og byerne ikke er alt for forskellige, kan udviklingen give anledning til mindre sammenhængskraft i Danmark. Det er sandsynligt, at udviklingen bidrager til øget forskel mellem yderområderne og byerne ift. politisk tilhørsforhold.

Download delanalysen her

Seneste analyser

Næsten hver femte underviser i folkeskolen uden en læreruddannelse

Denne analyse viser, at færre og færre blandt de dygtigste unge bliver lærere, og flere ikke-læreruddannede underviser i folkeskolen. Samtidig arbejder en stor del af de læreruddannede slet ikke med faget. Yderligere har folkeskolen fortsat svært ved at fastholde de dygtigste lærere, og danske lærere har et færdighedsniveau, som ligger under de øvrige nordiske lande.

Øget velstand og kortere ugentlig arbejdstid

I denne analyse udfordrer vi den generelle opfattelse af, at de danske offentlige finanser nu er endegyldigt holdbare. Danskerne har i mange år, bl.a. via aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, vekslet en del af den økonomiske fremgang til en kortere arbejdstid. Det fortsætter sandsynligvis fremover og det vil koste økonomisk velstand og gøre de offentlige finanser i Danmark uholdbare.

The high-hanging fruits

Since the mid-00s, a number of reforms have been implemented in Denmark, which have increased prosperity and improved public finances. We call them the “low-hanging fruits”. In the future, we need to harvest the “high-hanging fruit” in order to increase prosperity and welfare for the benefit of the Danes. But what does it take for us to reach them?

De højthængende frugter

Siden midten af 00’erne er der gennemført en række reformer i Danmark, som har øget velstanden og forbedret de offentlige finanser. Dem kalder vi de lavthængende frugter. Fremover skal vi høste de højthængende frugter, hvis vi fortsat vil øge velstanden og velfærden til gavn for danskerne. Men hvad skal der til for, at vi kan nå dem?