Analyser


  • Delanalyse 2.1

Højtuddannede flytter til de store byer, lavtuddannede forbliver i udkanten

Befolkningsudviklingen på tværs af Danmark er en vigtig del af diskussionen om sammenhængskraft. I perioden 2001-2016 har Danmarkskortet ændret sig markant, og befolkningsvæksten er koncentreret omkring de store byer – det gælder i særlig grad for de højtuddannede.


education2.JPG

  • Hovedkonklusioner

  • I en periode på 15 år er der sket markante ændringerne i forholdet mellem yderområderne og de store byer. De højtuddannede samler sig i stigende grad i de store byer. Arbejdsstyrken er blevet kraftigt opkvalificeret over de sidste 15 år på nationalt plan, men områderne omkring de større byer oplever en betydeligt højere vækst i antallet med lange videregående uddannelser end yderområderne.
    •  
    • Også personer med korte eller mellemlange videregående uddannelser samler sig i stigende grad i de store byer, mens personer med erhvervsfaglig uddannelse forsvinder fra byerne.
       
    • De unge i yderområderne flytter væk, i særlig grad de unge, der opnår videregående uddannelser. Jo højere uddannelse, jo lavere fastholdelse i yderområderne.
       
    • Yderområderne affolkes, både når man ser på befolkning som helhed og for personer i den arbejdsdygtige alder. En række områder har oplevet fald i begge mål på over 10 pct. på en 15-årig periode.
       
    • Ændringerne i befolkningssammensætning kan i princippet både øge og formindske sammenhængskraften i Danmark. Det afhænger af, om det vigtigste i den sammenhæng er, at personer i samme områder ligner hinanden, eller om det er vigtigst at bo i et område, som ligner resten af Danmark.


    Hvis det er vigtigt for sammenhængskraften, at yderområderne og byerne ikke er alt for forskellige, kan udviklingen give anledning til mindre sammenhængskraft i Danmark. Det er sandsynligt, at udviklingen bidrager til øget forskel mellem yderområderne og byerne ift. politisk tilhørsforhold.

Download delanalysen her

Seneste analyser

Klassekammerateffekten har betydning på lang sigt

Hvis der er flere end 15% ikke-vestlige eller socialt svage elever i en klasse, har det en negativ effekt på de øvrige elevers indkomst 20 år efter grundskolen. En mere lige fordeling af elever efter forældrebaggrund og herkomst kan derfor øge den gennemsnitlige erhvervsindkomst med op til 11 mia. kr. om året.

Befolkningen deler sig op, og det har konsekvenser for fremtiden

Familier fra forskellige indkomstgrupper lever i stigende grad geografisk adskilt. Det kan resultere i lavere social mobilitet, da børn ikke får lige muligheder for at udnytte deres potentiale.

12 % af danskerne har sociale medier som primær nyhedskilde

På trods af, at danskerne benytter moderne nyhedskilder i højere grad end tidligere, har majoriteten af danskerne stadigvæk traditionelle nyhedskilder som primær nyhedskilde. Der er imidlertid også indikationer af to bekymrende tendenser. Der er for det første dele af den danske befolkning, som på de sociale medier primært får ikke-journalistisk behandlede nyheder. For det andet får særligt de unge, som kan være dårligere til at vurdere nyheders troværdighed, nyheder fra sociale medier.

Højtuddannede flytter til de store byer, lavtuddannede forbliver i udkanten

Befolkningsudviklingen på tværs af Danmark er en vigtig del af diskussionen om sammenhængskraft. I perioden 2001-2016 har Danmarkskortet ændret sig markant, og befolkningsvæksten er koncentreret omkring de store byer – det gælder i særlig grad for de højtuddannede.