Analyser


  • Delanalyse

Gevinsterne fra mere hjemmearbejde er skævt fordelt

En øget brug af hjemmearbejde vil især medføre gevinster til højtuddannede, personer med høje indkomster og personer bosat i byerne. Det kan føre til en øget polarisering på det danske arbejdsmarked.
SGN arbejder smal.jpg

Analysen er nævnt i Berlingske den 15. november 2020.

Coronakrisen indebar en omfattende nedlukning af store dele af det danske samfund. Mange danskere var forhindrede i at udføre deres arbejde på normal vis, og de var derfor nødt til at omlægge deres arbejde til hjemmearbejde.

Der er dog stor variation i, hvilke jobs der kan udføres hjemmefra og derfor også hvilke personer, der har mulighed for hjemmearbejde. Og med risiko for flere bølger af coronasmitte i Danmark kan muligheden for at udføre sit arbejde hjemmefra potentielt både have en effekt på, hvor udsat den enkelte dansker er for at blive smittet og på den enkeltes jobsikkerhed.

I denne analyse har vi derfor analyseret, hvor stort potentialet for hjemmearbejde er for forskellige lønmodtagergrupper. Potentialet for hjemmearbejde skal her forstås som, hvor stor en andel af den samlede arbejdstid, der teknisk set kan udføres hjemmefra.

Vi finder bl.a., at potentialet i gennemsnit er:
- 5 gange større for lønmodtagere med en lang videregående uddannelse end for ufaglærte lønmodtagere.
- 4 gange større for lønmodtagere m. "høj indkomst" end for lønmodtagere med "lav indkomst".
- 3 gange større blandt lønmodtagere bosat i Gentofte end for lønmodtagere bosat på Lolland.

Vi viser altså, at det specielt er lønmodtagere med korte uddannelser og lav indkomst, der har mindst potentiale for hjemmearbejde. Disse lønmodtagere kan have større risiko for at blive smittet med corona og miste deres arbejde, alene fordi de ikke, eller kun i lav grad, kan udføre deres job hjemmefra. Dette er værd at have for øje, nu hvor danske lønmodtagere igen, i skrivende stund, er blevet opfordret til at arbejde mest muligt hjemmefra.

Download analysen her

Seneste analyser

Kommer Danmark til at mangle 99.000 faglærte i 2030?

I den seneste tid har der været stort politisk fokus på strukturel mangel på faglært arbejdskraft. I dette notat undersøger vi denne problemstilling. Hvordan har arbejdsmarkedet historisk tilpasset sig, når der har været mangel på bestemte typer arbejdskraft? Det giver en idé om, hvad en eventuel mangel på faglærte vil betyde frem mod 2030. Vi konkluderer, at der sandsynligvis ikke vil opstå en egentlig mangel på 99.000 faglærte i 2030.

EU-samarbejdet - en god deal for Danmark?

De seneste år har ustabilitet præget verden. Flygtningekrisen, Brexit, den grønne omstilling og coronakrisen har udfordret EU’s evne til at skabe sammenhold, når det virkelig gælder. Derfor er det oplagt at spørge, om EU-samarbejdet er en god deal for Danmark? Dét har vi undersøgt.

The EU membership - a good deal for Denmark?

This new report investigates the EU collaboration - seen from a Danish and global perspective. What is Denmark's outcome of the membership? What are the consequences of Brexit? And can the EU become a global player that provides solutions to challenges that the whole world is facing? Dive into these topics, and many more, in the report.

Danmark er kommet relativt godt gennem coronakrisen

Den 12. marts er det et år siden, at Danmark lukkede ned for at begrænse smitten af coronavirus. I dette notat gør vi status på, hvordan Danmark indtil videre er kommet igennem coronapandemien. Vi ser på to centrale aspekter: sundhed og samfundsøkonomi. Vores opgørelse viser, at Danmark er kommet bedre gennem krisen end størstedelen af de lande, vi normalt sammenligner os med i og uden for Europa.