Analyser


  • Delanalyse

Gevinsterne fra mere hjemmearbejde er skævt fordelt

En øget brug af hjemmearbejde vil især medføre gevinster til højtuddannede, personer med høje indkomster og personer bosat i byerne. Det kan føre til en øget polarisering på det danske arbejdsmarked.
SGN arbejder smal.jpg

Analysen er nævnt i Berlingske den 15. november 2020.

Coronakrisen indebar en omfattende nedlukning af store dele af det danske samfund. Mange danskere var forhindrede i at udføre deres arbejde på normal vis, og de var derfor nødt til at omlægge deres arbejde til hjemmearbejde.

Der er dog stor variation i, hvilke jobs der kan udføres hjemmefra og derfor også hvilke personer, der har mulighed for hjemmearbejde. Og med risiko for flere bølger af coronasmitte i Danmark kan muligheden for at udføre sit arbejde hjemmefra potentielt både have en effekt på, hvor udsat den enkelte dansker er for at blive smittet og på den enkeltes jobsikkerhed.

I denne analyse har vi derfor analyseret, hvor stort potentialet for hjemmearbejde er for forskellige lønmodtagergrupper. Potentialet for hjemmearbejde skal her forstås som, hvor stor en andel af den samlede arbejdstid, der teknisk set kan udføres hjemmefra.

Vi finder bl.a., at potentialet i gennemsnit er:
- 5 gange større for lønmodtagere med en lang videregående uddannelse end for ufaglærte lønmodtagere.
- 4 gange større for lønmodtagere m. "høj indkomst" end for lønmodtagere med "lav indkomst".
- 3 gange større blandt lønmodtagere bosat i Gentofte end for lønmodtagere bosat på Lolland.

Vi viser altså, at det specielt er lønmodtagere med korte uddannelser og lav indkomst, der har mindst potentiale for hjemmearbejde. Disse lønmodtagere kan have større risiko for at blive smittet med corona og miste deres arbejde, alene fordi de ikke, eller kun i lav grad, kan udføre deres job hjemmefra. Dette er værd at have for øje, nu hvor danske lønmodtagere igen, i skrivende stund, er blevet opfordret til at arbejde mest muligt hjemmefra.

Download analysen her

Seneste analyser

Danmark er kommet relativt godt gennem coronakrisen

Den 12. marts er det et år siden, at Danmark lukkede ned for at begrænse smitten af coronavirus. I dette notat gør vi status på, hvordan Danmark indtil videre er kommet igennem coronapandemien. Vi ser på to centrale aspekter: sundhed og samfundsøkonomi. Vores opgørelse viser, at Danmark er kommet bedre gennem krisen end størstedelen af de lande, vi normalt sammenligner os med i og uden for Europa.

Hver fjerde dansker er klimainfluencer

27 pct. af den danske befolkning og 45 pct. af de unge har det seneste år forsøgt at påvirke venner og familie i en mere grøn retning. Det kan medføre ændrede sociale normer, der får befolkningen til at forbruge mere klimabevidst og dermed udlede færre drivhusgasser. Man kan dog næppe forlade sig på, at ændrede sociale normer alene kan sikre den grønne omstilling.

Øget regionalisering vil have stor betydning for dansk erhvervsliv

En øget regionalisering af verdenshandlen kan betyde store tilpasningsomkostninger for dansk erhvervsliv, da lande uden for Europa har fået en stor betydning for den danske produktion og beskæftigelse. En stor del af den danske befolkning støtter øget samhandel med Europa, selvom det indebærer højere forbrugerpriser.

Gevinsterne fra mere hjemmearbejde er skævt fordelt

En øget brug af hjemmearbejde vil især medføre gevinster til højtuddannede, personer med høje indkomster og personer bosat i byerne. Det kan føre til en øget polarisering på det danske arbejdsmarked.