Analyser


  • Rapport

Fremtidens marked for cybersikkerhed

Cybertruslen er betydelig og hastigt voksende. Den stigende trussel er en udfordring, som vi bør tage seriøst. Den gode nyhed er, at Danmark kan vende udfordringen til en forretningsmulighed - hvis vi handler hurtigt.

cyber print.JPG

Cybertruslen udgør et stort forretningspotentiale for Danmark. Skal vi realisere denne mulighed, kræver det dog en mere offensiv tilgang. Vi skal ikke kun tænke på, hvordan vi beskytter os, men også hvordan vi kan udvikle markedet for cybersikkerhed.

 

Myndigheder, infrastrukturudbydere, virksomheder, organisationer og individer står alle over for forskellige cyberudfordringer, men de er også tæt forbundet. I dagens digitale samfund er vi alle forbundet, og data distribueres på tværs af platforme, systemer og servere. Det betyder, at vi både skal tage højde for de risici, vi står direkte overfor, og dem vi indirekte kan blive udsat for gennem interaktion med andre.

Hvis udviklingen fortsætter, vil antallet af anmeldte cyberangreb overstige antallet af indbrud i løbet af blot 2-3 år. Cybertruslen er derfor stor, men det er mulighederne også.

cyberreport figur 1.jpg

I øjeblikket er Danmark langt fra at indtage en position som ledende inden for cybersikkerhed. Faktisk viser flere rapporter, at vi sakker bagud. Vi har imidlertid forudsætningerne for at blive en frontløber inden for udvikling af sikkerhedsløsninger til det globale marked - et marked der vil opleve høj vækst og som formentlig vil modnes hurtigt over de næste år. Men vi skal handle hurtigt, hvis vi skal høste de potentielle fordele.

To tendenser vil drive væksten på markedet for cybersikkerhed ved at skabe efterspørgsel på nye typer af sikkerhedsaktiviteter: åbne netværk og digitalisering af objekterne omkring os. Begge tendenser sætter individets og samfundets handlinger i fokus - ikke kun beskyttelse af virksomheders eller organisationers ydre vægge. Skal Danmark have del i det potentielle marked, er det nødvendigt at både virksomheder og samfund bidrager.

I rapporten har vi identificeret tre primære løftestænger for vores tilgang til cybersikkerhed, baseret på input fra en bred vifte af eksperter, forskere og førende aktører: 

1. Kompetencer
For at løfte kompetencer på alle niveauer er det nødvendigt, at vi 1) inkorporerer cybersikkerhed i almene uddannelser og regulerer kravene for cybersikkerhedstræning blandt virksomheder og brancher; 2) fortsætter med at øge en bedre generel forståelse; 3) investerer i offentlig forskning inden for cybersikkerhed og 4) øger samarbejdet på tværs af sektorer. 

2. Sikker trafik og netværk
I dag er fokus primært på at sikre organisationers ydre mure, men i et stadig mere åbent internet bør sikkerhedsløsninger lægge vægt på sikker trafik og individuel brugervenlighed. Derfor skal vi investere i mere fokuseret forskning, sætte nationale standarder og stimulere innovative tværfaglige løsninger. 

3. Security by design
Mange produkter mangler sikkerhedsmæssige foranstaltninger som standard, hvilket øger sårbarheden for cyberangreb. Vi bør derfor skabe et nyt produktionsparadigme baseret på 'security by design', hvor produkter som standard er designet sikre. Det skal gøres gennem nationale standarder og certificeringer, løbende udvikling af 'best practise' i forskellige industrier og ved at fremme brugervenligheden i cybersikkerhedsløsninger. 

Download rapport her

Seneste analyser

Kan offentlige investeringer kickstarte økonomien?

Der er mange forskellige forslag til, hvordan den danske økonomi kan kickstartes under coronakrisen, herunder fremrykning af offentlige investeringer. I denne analyse undersøger vi, om offentlige investeringer i infrastruktur mv. er et hensigtsmæssigt instrument til kortsigtet konjunkturpolitik.

Hvilke tiltag stimulerer økonomien mest?

Der er ikke afgørende forskelle i den økonomiske stimulanseffekt af enten målrettede overførsler som fx forhøjet SU eller folkepension, forhøjelse af bundfradraget eller udbetaling af de indefrosne feriepenge. Det gælder ikke kun med hensyn til efterspørgsel efter danske varer og tjenester generelt, men også ift. efterspørgsel målrettet brancher, der har været helt eller delvist lukket ned under krisen. Det er derfor et politisk valg, hvilke af disse instrumenter der anvendes i den ekspansive finanspolitik.

CO2-afgifter er et effektivt instrument til regulering af drivhusgasser

Klimaminister Dan Jørgensen har i et nyt interview i Børsen kaldt CO2-afgifter for en ”skrivebordsøvelse” og en ”Georg Gearløs-agtig model”. Men afgifter er et effektivt værktøj til at reducere drivhusgasudledninger.

Får danske virksomheder tilstrækkelig kompensation under coronakrisen?

I forlængelse af Statsministerens udmelding om fortsat lukning af danske virksomheder, rejser det spørgsmålet, om de eksisterende hjælpepakker er tilstrækkelige. Small Great Nation er derfor klar med en ny analyse omkring kompensation til erhvervslivet under corona.