Analyser


  • Delanalyse 5.1

Faldende andel af offentlige midler til grøn forskning

Denne analyse viser, at de offentlige udgifter til energi- og miljøforskning har været faldende siden 2010. Danmark ligger dermed under OECD-gennemsnittet og har et lavere niveau end lande, vi normalt sammenligner os med.

SGN.klima.delanalyse.5.1 smal.jpg

Analysen er omtalt i Berlingske d. 29. november 2019

  • Danmark ligger højt i en international sammenligning af udgifter til forskning og udvikling, og er et af få lande, der opfylder Barcelonamålsætningen om at anvende 3 pct. af BNP på forskning og udvikling. Men siden 2010 er andelen de offentlige forskningsmidler, der går til energi- og miljøforskning, faldet fra 8 pct. til 4 pct.

  • ”Vi har i Danmark tradition for, at erhvervslivet har fokus på grøn teknologi, som vi eksporterer til hele verden. Men hvis Danmark skal bevare sin internationale førerposition, kræver det også, at forskningen understøtter, at vi også i fremtiden kan udbygge vores styrkeposition inden for grøn teknologi”, siger Anders Dons, CEO i Deloitte Danmark.

    Folketingets partier har ifm. finansloven for 2020 aftalt, at prioriteringen af forskningsmidlerne ændres, således at midlerne til grøn forskning forøges med 1 mia. kr. Det kan øge andelen af de offentlige midler afsat til energi- og miljøforskning til omkring 9 pct. af de samlede offentlige midler til forskning og udvikling, dvs. lidt højere end niveauet i 2010, som var på 8,2 pct.

    ”Det er positivt, at Danmark samlet set prioriterer fremtiden ved at investere i forskning og udvikling. Vi bør bruge en markant stigende andel af de offentlige midler til forskning i den grønne omstilling. Hvis vi skal løse klima- og miljøproblemerne, kræver det udpræget fokus på de områder.”, siger Peter Mogensen, direktør i Kraka.

    sgn delanalyse 5.1 figur 1.JPG


Download delanalysen her

Seneste analyser

Kan offentlige investeringer kickstarte økonomien?

Der er mange forskellige forslag til, hvordan den danske økonomi kan kickstartes under coronakrisen, herunder fremrykning af offentlige investeringer. I denne analyse undersøger vi, om offentlige investeringer i infrastruktur mv. er et hensigtsmæssigt instrument til kortsigtet konjunkturpolitik.

Hvilke tiltag stimulerer økonomien mest?

Der er ikke afgørende forskelle i den økonomiske stimulanseffekt af enten målrettede overførsler som fx forhøjet SU eller folkepension, forhøjelse af bundfradraget eller udbetaling af de indefrosne feriepenge. Det gælder ikke kun med hensyn til efterspørgsel efter danske varer og tjenester generelt, men også ift. efterspørgsel målrettet brancher, der har været helt eller delvist lukket ned under krisen. Det er derfor et politisk valg, hvilke af disse instrumenter der anvendes i den ekspansive finanspolitik.

CO2-afgifter er et effektivt instrument til regulering af drivhusgasser

Klimaminister Dan Jørgensen har i et nyt interview i Børsen kaldt CO2-afgifter for en ”skrivebordsøvelse” og en ”Georg Gearløs-agtig model”. Men afgifter er et effektivt værktøj til at reducere drivhusgasudledninger.

Får danske virksomheder tilstrækkelig kompensation under coronakrisen?

I forlængelse af Statsministerens udmelding om fortsat lukning af danske virksomheder, rejser det spørgsmålet, om de eksisterende hjælpepakker er tilstrækkelige. Small Great Nation er derfor klar med en ny analyse omkring kompensation til erhvervslivet under corona.