Analyser


  • Analyse

CO2-afgifter er et effektivt instrument til regulering af drivhusgasser

Klimaminister Dan Jørgensen har i et nyt interview i Børsen kaldt CO2-afgifter for en ”skrivebordsøvelse” og en ”Georg Gearløs-agtig model”. Men afgifter er et effektivt værktøj til at reducere drivhusgasudledninger.

SGN CO2 smal.jpg

Analysen er nævnt på Berlingske.dk den 20. maj 2020.

Vores analyse viser, at afgifter er et effektivt værktøj til at reducere drivhusgasudledninger. Ensartede afgifter sikrer nemlig, at alle har de samme økonomiske tilskyndelser til at reducere CO2-udledningen, og at reduktionerne dermed bliver foretaget de steder i økonomien, hvor det lettest og billigst kan lade sig gøre. Direkte regulering og subsidier vil derimod gøre den samfundsøkonomiske omkostning ved den grønne omstilling større. 

Danmark har da også allerede en afgift på CO2 for den ikke-kvoteomfattede sektor og Danmark er langt fra det eneste land, der benytter afgiftsinstrumentet. På nuværende tidspunkt er 20 pct. af de samlede globale drivhusgasudledninger dækket af en afgift. Lande som Sverige, Norge, Finland og Canada benytter allerede CO2-afgifter, og flere er i gang med at udvikle nye systemer, herunder Kina og Tyskland. Desuden har EU et kvotesystem for reduktion af drivhusgasudledninger, der dækker alle medlemslande.

Alle de nordiske lande beskatter CO2-udledning og den nuværende danske CO2-skat på 177 DKK pr. ton CO2 er blandt de laveste. Sverige har med en afgiftssats på mere end 800 DKK pr. ton CO2 den højeste afgiftssats. Finland beskatter CO2 med en afgiftssats på mere end 450 DKK pr. ton CO2 for transportbrændstof og mere end 400 DKK pr. ton CO2 for andre fossile brændstoffer. Norge benytter sig af en differentieret afgiftssats, der varierer mellem sektorer, hvor den generelle skat på råolie fx svarer til 340 DKK pr. ton CO2. Alle fire lande deltager desuden i EU’s kvotesamarbejde. CO2-afgifter er dermed hverken en ”skrivebordsøvelse” eller en ”Georg Gearløs-agtig model”.

Læs mere om effekten af CO2-afgifter i den fulde analyse, som kan hentes nedenfor. 

 

Download analysen her

Seneste analyser

Kommer Danmark til at mangle 99.000 faglærte i 2030?

I den seneste tid har der været stort politisk fokus på strukturel mangel på faglært arbejdskraft. I dette notat undersøger vi denne problemstilling. Hvordan har arbejdsmarkedet historisk tilpasset sig, når der har været mangel på bestemte typer arbejdskraft? Det giver en idé om, hvad en eventuel mangel på faglærte vil betyde frem mod 2030. Vi konkluderer, at der sandsynligvis ikke vil opstå en egentlig mangel på 99.000 faglærte i 2030.

EU-samarbejdet - en god deal for Danmark?

De seneste år har ustabilitet præget verden. Flygtningekrisen, Brexit, den grønne omstilling og coronakrisen har udfordret EU’s evne til at skabe sammenhold, når det virkelig gælder. Derfor er det oplagt at spørge, om EU-samarbejdet er en god deal for Danmark? Dét har vi undersøgt.

The EU membership - a good deal for Denmark?

This new report investigates the EU collaboration - seen from a Danish and global perspective. What is Denmark's outcome of the membership? What are the consequences of Brexit? And can the EU become a global player that provides solutions to challenges that the whole world is facing? Dive into these topics, and many more, in the report.

Danmark er kommet relativt godt gennem coronakrisen

Den 12. marts er det et år siden, at Danmark lukkede ned for at begrænse smitten af coronavirus. I dette notat gør vi status på, hvordan Danmark indtil videre er kommet igennem coronapandemien. Vi ser på to centrale aspekter: sundhed og samfundsøkonomi. Vores opgørelse viser, at Danmark er kommet bedre gennem krisen end størstedelen af de lande, vi normalt sammenligner os med i og uden for Europa.